Canada-aftale kan løfte oste-eksport

Onsdag 15. februar 2017 14:30
Foto: Colourbox.com

Den nye frihandelsaftale mellem EU og Canada (CETA) indebærer blandt andet, at den toldfri kvote for ost til Canada bliver mere end fordoblet. Danmarks eksport af ost til Canada var i 2015 på ca. 90 millioner kroner.

- Vi forventer klart at kunne øge eksporten af ost, når aftalen er trådt i kraft. Det er for tidligt at sige med hvor meget. Vi skal huske på, at det er EU og ikke Danmark alene, der har indgået aftalen. Derfor er vi i konkurrence med vores europæiske kollegaer om det canadiske marked, siger Martin Merrild.

Martin Merrild tilføjer, at det er glædeligt, at Europa-Parlamentet nu endeligt har godkendt aftalen og at vi er et væsentligt skridt nærmere på, at aftalen kan træde endeligti kraft.

- Det er afgørende vigtigt, at vi som europæere bliver ved med at engagere os i verden og ikke blindt fokuserer på vores egne kortsigtede interesser. I sidste ende vil frihandelsaftaler altid blive til gavn for begge parter, siger Martin Merrild.