Udvider samarbejde med Pronar

Mandag 19. juni 2017 15:51
- Når vi snævrer ind på antal leverandører har vi også større indflydelse på, hvilken produkter, som er interessante for os, siger maskinhandler Flemming Larsen, Præstbro Maskiner, der netop er blevet fullline-forhandler af Pronars store maskinprogram. (Foto: Per Jørgensen)

- En af grundene til, at vi har skiftet hovedleverandør af græsmaskiner, er, at Pronar opfylder de krav og ønsker, vi har til produkterne, som efterspørges i Danmark, siger maskinhandler Flemming Larsen, Præstbro Maskiner A/S i Dronninglund.

- Når vi snævrer ind på antal leverandører har vi også større indflydelse på, hvilken produkter, som er interessante for os. Det betyder blandt andet, at vi får medbestemmelse på fabrikkens produktudvikling, specielt på Pronars store græsprogram, som vi ser et meget stort potentiale i for os i Danmark, forklarer han.

Polske Pronar er en af Europas største landbrugsmaskinfabrikker og har 220.000 kvadratmeter under tag. Fabrikken beskæftiger 2.500 medarbejdere, heraf over 100 ingeniører i udviklingsafdelingen.