En tredjedel mindre bær

Fredag 11. august 2017 12:46
Asger Lorentzen er her i gang med af høste Stevnsbær. Også kirsebærrene er mærket af det kolde forår, og flere steder meldes om katastrofehøst. Til gengæld har afregningspriserne rettet sig igen i år. (Privatfoto)

Ligesom frugttræer og andre afgrøder er udbytterne i solbær, ribs og kirsebær de fleste steder mærket af den sene nattefrost helt hen omkring 1. maj i år. Det har vist sig her i den igangværende bærhøst, som i store træk er overstået.

Formanden for Dansk Bærdyrkerforening, Asger Lorentzen, vurderer, at udbytterne generelt ligger på 60-70 procent af en normalhøst, efter frostskaderne og det kolde forår. Det svarer i solbær til udbytter på 5-6 tons pr. hektar.

Selv har han ikke mærket frosten, da hans plantager på Sjællands Odde ligger meget tæt på havet. Derfor har han haft et normaludbytte på omkring 9 tons i sine 50 hektar solbær.

 

Under en krone kiloet

- Desværre ligger prisen for tredje år i træk meget lavt. Den er helt nede på 60-100 øre kiloet, og derfor kan det slet ikke betale sig at høste bærrene. Der er nemlig alt for mange solbær på markedet, så man kan kun håbe, at de lave udbytter, som der også meldes om fra Polen, kan rette priserne fremadrettet, siger bærformanden.

Derfor forudser han, at endnu flere bærdyrkere opgiver deres produktion, her hvor udbytterne i både ribs og solbær samtidig har skuffet mere end ventet.

Der er aktuelt godt 50 medlemmer tilbage i Dansk Bærdyrkerforening, som samlet har et areal med industribær på 540 hektar solbær, 300 hektar ribs og 600 hektar Stevnsbær (kirsebær).

 

Bedre kirsebærpriser

For kirsebærrenes vedkommende har Asger Lorentzen fra flere avlere fået meldinger om en katastrofehøst. Selv har han i denne uge taget hul på høsten af sine ni hektar kirsebær.

- Selv om vi ikke havde den sene nattefrost, så har bestøvningen ligesom de fleste andre egne været påvirket af det kolde forår. Så jeg forventer kun den halve mængde i år.

Til gengæld kan de få tilbageværende danske kirsebæravlere glæde sig over en stigende pris på godt fem kroner kiloet.

- Stevnsbær er stadig meget eftertragtet i forhold til sorter fra Polen og andre lande med fastlandsklima. Indkøberne vil hellere have vore kirsebær på grund af både sukkerindholdet, syreindholdet, farven og smagen.

Derfor håber han på, at netop nye sorter i buskform, som kan høstes mere effektivt med bærhøstere, kan øge den kendte danske kirsebæravl i fremtiden.

- Det er jo ærgerligt nærmest at være underdrejet af en alt for stor polsk produktion, som både er stats- og EU-støttet, mens vi danske bærdyrkere ingen hjælp fik af den daværende minister, en vis Dan Jørgensen, påpeger bærformanden