Agri Nord søger erfarne regnskabsassistenter

Er du vild med tal? Brænder du for økonomisk servicering og rådgivning af kunder? Er du blandt de dygtigste indenfor dit felt? Vægter du en sund work-life balance? Så er her muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt team hos Agri Nord.

Om virksomheden

Agri Nord koncernen beskæftiger sig med rådgivning til landbrug indenfor alle faggrene - Økonomi, Planteavl, Kvæg, Svin, Miljø og Økologi - “Full-Line” service.

Herudover yder koncernen, via selvstændigt revisionsselskab (Revice), rådgivning og revision for SMV virksomheder, ligesom koncernen via ejet selskab driver en stor virksomhed (Servido) indenfor rengøring, pleje & omsorg under fritvalgsordningerne hos kommunerne, samt ejer en række andre mindre virksomheder. Læs mere på www.agrinord.dk

Om stillingen

Som regnskabsassistent hos Agri Nord bliver du en del af Nordjyllands største specialafdelinger for økonomisk rådgivning og serviceydelser til landbruget.

Du vil arbejde i afdelingen Økonomi og Virksomhedsledelse, hvor du bliver en del af et team af regnskabsassistenter, der arbejder med servicering og rådgivning af kunderne samt yder bogførings- og regnskabsassistance.

Du vil blive en del af en engageret og professionel arbejdsplads, hvor der lægges vægt på, at den enkelte medarbejder tager et stort medansvar og bidrager selvstændigt til opgaveløsningen. Omgangstonen er uformel, og personlig trivsel, work-life balance og en god portion humor er vigtige elementer af dagligdagen.

Du kommer til at arbejde ud fra Agri Nords hovedkontor i Aalborg, og du vil hurtigt få ansvar for din egen kundeportefølje.

Arbejdsopgaverne vil typisk være løsning af diverse økonomiopgaver for vores landbrugskunder, herunder:

  • Bogføring og momsopgørelse
  • Administrationsservice til kunderne
  • Opgørelse og udarbejdelse af skatteregnskaber og årsrapporter
  • Kundekontakt

Om dig

Vi forstiller os, at du har en baggrund som regnskabsassistent, bogholder eller revisor fra revisions- eller landbrugsbranchen, hvor du har flere års erfaring med at varetage og pleje en kundeportefølje.

Uddannelsesmæssigt kan du eksempelvis have en HD, finansøkonom, finansbachelor eller anden relevant uddannelse. Det er ikke et krav, at du har erfaring med landbrugsbranchen.

Som person er du udadvendt, serviceorienteret, tillidsvækkende og i besiddelse af et godt personligt drive. Du motiveres af samarbejdet med kunden og af at skabe resultater igennem sparring og rådgivning.

Du sætter høje standarder for dit arbejde og arbejder både selvstændigt og struktureret. Du er ansvarsbevidst i forhold til deadlines og aftaler, og bidrager til et positivt og professionelt arbejdsmiljø.

Erfaring og kendskab til økonomisystemet Ø90 er en fordel, gerne med erfaring i opgørelse af I/S-regnskaber og selskaber.

Endvidere vil kendskab til E-regnskab/SUMMAX være en stor fordel.

Vi tilbyder

Agri Nord tilbyder en stilling hvor faglighed, ordentlighed og troværdighed danner rammerne om virksomheden, og hvor der samtidigt er god balance i work-life forholdet. Virksomheden rummer fine muligheder for at udvikle sig i jobbet samt inden for organisationen generelt.

Du vil indgå i et dynamisk assistentteam og vil få din egen kundeportefølje. Uformelt, men kompetent fagligt miljø med gode kollegaer. Du får en stor grad af fleksibilitet og selvstændighed i og for din egen arbejdsdag. Løn og benefits der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Er du interesseret i stillingen, send ansøgning og CV til HR-Chef Maria Simonsen, mgs@agrinord.dk. Mrk. Regnskabsassistent.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2018, eller efter aftale.

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, kontakt teamleder Sascha Nordbaz Hansen tlf. 9635 1250 / snh@ agrinord.dk.

Landbrugsmaskinmekaniker

Asger Andersen Maskinforretning Gørlev A/S


Sælger

Asger Andersen Maskinforretning Slagelse A/S


Dækmand

A/S Ovethi


Rådgiver til SAGRO Regnskab i Esbjerg

SAGRO


Alt mulig mand

Store Ernebjerg


Mekaniker

KSM Maskinservice ApS


Fuldtidsstilling til malkebesætning

Malkebesætning


Montør

Glamsbjerg Maskincenter A/S


Beton, kloak og anlægsarbejder

Toft Entreprise A/S


Tekniker

Asger Andersen Maskinforretning Gørlev A/S


Side 1 af 2 (19 jobs)Prev12Next

Digitale brochurer

Perstrup Beton Industri er en betonelementfabrik, der sammen med ØSB, Byggebjerg Beton, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S. Perstrup Beton Industri beskæftiger pt. ca. 100 medarbejdere. Virksomhederne i Industri Beton Holding A/S leverer alle slags betonelementtyper til renovering, ombygning eller til helt nye projekter til byggeriet. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Yderligere producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

Vækstaktuelt er vores landbrugsmagasin. I denne udgave kan du læse om præcisionsgødskning og mange andre spændende emner.

SAMSON AGROLIZE har stor succes med at sælge PG II gyllevognsserien fra SAMSON AGRO. Det er en højkvalitets gyllevognsserie, der er udviklet til den professionelle bruger, og som udmærker sig ved at have en meget høj kapacitet, effektivitet, holdbarhed og driftssikkerhed. Den er udviklet i samarbejde med brugerne og har derfor en meget veludviklet optionsliste.

Bakkegård A/S er din professionelle serviceleverandør inden for affald og organisk materiale. Vi tilbyder alt fra neddeling af træ og affald til sortering af kompost og udlejning af maskiner

Se flere brochurer