høst-tour

Vi skriver om høsten
- HVER DAG!

Trods høsttid: Stilstand på modtagepladsen

På DLG’s modtageplads i Hovedgaard nord for Horsens venter høstveteranen Lise Vinther i spænding på, at høsten når sit højdepunkt.

DLG's modtagestation i Hovedgaard nord for Horsens er kun i brug i forbindelse med høstsæsonen, så landmænd kan indlevere deres afgrøder. Foto: DLG Der er allerede blevet leveret en pæn del afgrøder ind hos DLG's modtagestation i Hovedgaard nord for Horsens. Her ser Lise Vinther afgrøderne an. Foto: DLG Lise Vinther har i 36 år arbejdet under høsten hos DLG. Her er hun i gang med at tage korn ud til prøve. Foto DLG

På denne tid af året, når kalenderen siger høst, ville Lise Vinther typisk opholde sig næsten døgnet rundt i vejehuset på DLG’s modtageplads i Hovedgaard, nord for Horsens.

Her har hun haft sin gang i høstsæsonen de sidste 36 år, og har været vant til travle dage i vejehuset med kornprøver i lange baner, sved på panden og en snak med de besøgende.

Men for tiden er brovægten fri, vejehuset tomt, og der er endnu ikke voldsom trængsel og alarm. Høstens højdepunkt lader vente på sig, men det til trods møder Lise Vinther hver dag ind klar til at løbe ud i vejehuset, hvis en landmand lægger vejen forbi.

- Ja, alt andet bliver sat til side, når først høsten går ind. Så går vi i »flyvegear« og skal være der for alle vores landmænd, der kommer for at læsse af, fortæller Lise.

Lise Vinther kom til Hovedgaard den 1. november 1985 og har været på lokationen både før og efter, DLG overtog den i 1992.

I dag er Hovedgaard-afdelingen kun i drift i høstsæsonen, og derfor er hun resten af året sælger i DLG’s biobrændselsgruppe.

Da Hovedgaard i sin tid lukkede ned, og Lise Vinther blev spurgt, om hun ikke ville sælge træpiller for DLG, var budskabet klart; kun under forudsætning af, at hun stadig måtte være med under høsten i Hovedgaard.

- Jeg elsker høsten. Jeg kan slet ikke undvære den. Der er en helt speciel dynamik, som alle bør opleve, og så er der jo alle de dejlige mennesker, jeg møder undervejs. Gennem mine 36 år i foderstoffen har jeg opbygget et helt specielt forhold til de landmænd, der lægger vejen forbi. Førhen var sønnerne med far på skødet, i dag er det jo sønnerne selv jeg hilser på, griner hun.

Høst rimer på fleksibilitet

Når høsten er på sit højeste, kan arbejdsdagene strække sig fra 7 om morgenen til over midnat – og hvis duggen ikke falder, så natten med. Her står Lise i vejehuset det meste af tiden, hvor hun håndterer brovægten og radiografen.

- Høstsæsonen rimer på fleksibilitet. Jeg arbejder gerne om natten, hvis landmændene har brug for at læsse korn af om natten. Faktisk bor jeg kun 900 meter væk, så jeg tager oftest bare hjem og sover nogle timer og har så en aftale med landmanden om, at han skriver en sms 15 minutter før, han vil læsse af, siger Lise Vinther.

I 14 ud af hendes 36 år på Hovedgaard har Lise Vinther arbejdet sammen med lagermedarbejder Gert Thrue, og det stærke partnerskab mellem de to er hele forudsætningen for, at høsten år efter år er fyldt med højt humør og god stemning på trods af lange arbejdsdage.

- Gert og jeg er meget ens - vi elsker at have travlt. Vi kalder os selv rutinerede arbejdsheste, der stoler 100 procent på hinanden. Vores partnerskab er stærkt, og på trods af travlhed er det vigtigt for os at tjekke ind med hinanden og sikre, at modparten er okay, siger hun.

Barnebarn Emil hjælper mormor

Høsten i Hovedgaard er mere end blot et arbejde for Lise Vinther. Det mærker også hendes familie, hvor specielt barnebarnet Emil på fem år gerne besøger hende til en snak om korn, lastbiler, traktorer og gummigeder.

- Jeg har jo nok præget mine børnebørn lidt med mit høje høsthumør. Emil elsker at besøge mig i vejehuset, for så får han lov på skærmen at tjekke, om landmanden har husket at lukke bagsmækken eller tømt vognen helt. I år mente han bestemt ikke, at han havde tid til ferie med sin egen familie midt i høst – han skulle jo hjælpe mormor, griner Lise Vinther.

Hun fortæller, hvordan lille Emil måske overtager hendes plads i vejehuset en dag, og det leder til det uundgåelige spørgsmål om, hvor længe Lise Vinther endnu er at finde under høsten i Hovedgaard.

- Ja, jeg er jo ikke evigt ung og erkender, at den dag jo nok kommer, hvor jeg må sige stop. Men jeg kan ikke garantere, at jeg ikke indimellem lægger vejen forbi mit vejehus - specielt, når landmandskalenderen siger høst, smiler hun.

Hun krydser fingre for, at vejret arter sig i de kommende dage, så der igen bliver travlt på modtagepladsen i det østjyske.

Læs også