Styr på roefrøpakkerne

For fjerde år i træk lægger KWS op til, at man kan registrere sine roefrøpakker med KWS ScanApp.

Sidste år blev frøpakker til noget over 10 procent af det dyrkede roeareal scannet med KWS-appen umiddelbart efter såning.

Nogle vil måske synes, at registrering af roefrøpakker er et unødigt ekstra bureaukrati – uden mening. Der er dog en mening, påpeger Elo West Larsen, country manager hos KWS Scandinavia A/S.

- Meningen er selvfølgelig at vide, hvor det indkøbte frø er sået for at vi som frøleverandør kan stille op til delvis refusion af frøpris i tilfælde af omsåning. Det burde være unødvendigt at bemærke, at scanningen selvfølgelig er frivillig.

Og til det med bureaukratiet – så er indsatsen minimal. Er frøpakkerne linet op og EU-ansøgningsnummeret indtastet, så kan man, ifølge Elo West Larsen, let scanne 100 frøpakker på et kvarter.

Frø til halv pris ved omsåning

- Faktisk er arbejdet med scanning en let tjent forsikring, hvis der skulle opstå problemer i marken, pointerer Elo West Larsen og tilføjer:

- Uanset hvad årsagen måtte være, tilslemning og skorpedannelse, kulde, skadedyrsangreb eller haglskade, så har man mulighed for frøkøb til halv pris i tilfælde af omsåning (af KWS-frø, red.).

Elo West Larsen understreger i den sammenhæng, at det er vigtigt, at frøpakkerne scannes og marktildeles senest 10 dage efter såning.

Læs også