DanGødning har fokus på merudbytter og klima på Agromek

Mange af de store landbrug i udlandet foretrækker i stigende grad at håndtere tanke og tankvogne i stedet for sække og løsvare. På DanGødnings stand i hal D giver man svaret på, hvorfor man ser denne udvikling, der også breder sig i Danmark.

USA, Frankrig, Spanien og England er alle eksempler på lande, som bruger en meget større andel af flydende gødning end de danske landmænd.

- Spørger man, hvorfor disse lande foretrækker flydende gødning, så er svaret: Præcision, merudbytter og håndtering, oplyser Lars Hindbo fra DanGødning.

Mange af de store landbrug foretrækker i stigende grad at håndtere tanke og tankvogne i stedet for sække og løsvare.

Også merudbytte i flydende gødning

VKST Field Trials har udført en forsøgsrække for flydende DanGødning i Holeby på Lolland.

- Forsøgene skulle efterprøve de strategier, vi anbefaler og samtidig give os en vished for at den faglighed, som vi begrunder vores strategier med i forhold til planteernæring og vores produkter, er korrekt, siger Lars Hindbo fra DanGødning.

I forsøgene gav flydende DanGødning et gennemsnitligt merudbytte på 4 hkg pr. hektar.

Men mere interessant, så var der en væsentligt bedre udnyttelse af N end i den faste gødning.

Målt på kg N i kerne, så udnyttede DanGødning det udbragte kvælstof med 91procent mod den faste gødnings 78 procent.

- Vi kan altså konstatere, at DanGødnings strategier, sat op mod en standard strategi med fast gødning, giver merudbytte og samtidig er mere klimavenlig, understreger Lars Hindbo.

Sammensætningen af kvælstof er vigtigt

Nitratkoncentrationen i rodzonen er uhyre vigtig.

- For stor koncentration giver risiko for udvaskning og lattergasemission, mens for lille koncentration kan give kvælstofmangel og udbyttetab, påpeger Lars Hindbo.

- DanGødning’s sammensætning af amid-, ammonium- og nitrat-N, minimerer risikoen for udvaskning og lattergasemission på grund af den mindre andel af nitrat, understreger han.

S som nitrifikationshæmmer

Svovlkilden, som DanGødning benytter i alle sine produkter, er ammoniumthiosulfat (AtS).

Ud over at være en effektiv og sikker svovlkilde selv under tørre forhold, så er der yderligere en ekstra gevinst med i sprøjten.

- AtS har nemlig nitrifikationshæmmende effekt, hvilket er konkluderet af flere internationale videnskabelige artikler og undersøgelser, oplyser Lars Hindbo fra DanGødning.

AtS er altså med til at hæmme nitrifikationen, og dermed reducere risikoen for lattergasemission.

Højteknologisk fosfor

Fosforloftet har skærpet fokus på udnyttelsen af den mængde fosfor, der må udbringes.

Fosfor er helt essentiel ved rod- og skuddannelse, og er dermed et vigtigt næringsstof i en decideret startgødning. Et stærkt rodnet er med til at danne grundlaget for merudbyttet i forsøgene, da det øger optaget af næringsstoffer og sikrer bedre vandforsyning i en tør periode.

Som fosforkilde benytter DanGødning ammoniumpolyfosfat (APP).

- Sammensætningen af ammonium og fosfor kan sammenlignes med en DAP-gødning. Men hvor en DAP-gødning indeholder cirka 90 procent vandopløseligt fosfor, indeholder APP 100 procent vandopløseligt fosfor, fortæller Lars Hindbo.

- Og det er kun den vandopløselige del af fosforet, der giver starteffekten i en startgødning. Den tekniske sammensætning af fosforkæder i APP er med til at sikre tilgængeligt fosfor ved fremspiring også på længere sigt.

Bland selv gødning – helt præcist

For meget eller for lidt næringsstof.

- Begge dele koster på udbyttet og på økonomien, understreger Lars Hindbo fra DanGødning og peger på deres DG-Optimize.

DG-Optimize er et program DanGødning har udviklet i samarbejde med landmænd, som igennem flere år selv har blandet NPtS produkter sammen for at få en sammensætning af næringsstoffer, der bedre afspejler afgrødernes behov.

- I vores forsøg benytter vi os af denne mulighed, og rammer dermed den nøjagtige næringsstofsammensætning i forsøgsparceller under hensyntagen til lokale forhold, fremhæver Lars Hindbo.

Især med husdyrgødning

Er der store mængder husdyrgødning i gødningsplanen, er det oplagt at bruge DG-Optimize til at afstemme NPS næringsstoftildelingen ud fra det aktuelle næringsstofindhold fra en analyse.

Indholdet varierer nemlig fra år til og fra tank til tank, hvilket gør det næsten umuligt at finde et gødningsprodukt som kan ramme sammensætningen helt nøjagtigt.

- Ved at bruge DG-Optimize, kan tildelingen tilpasses helt ned på markniveau, oplyser Lars Hindbo.

Et andet eksempel er startgødning til majs, hvor fosforloftet sætter forskellige grænser for, hvor meget fosfor der kan tildeles.

- Med DG-Optimize kan man vælge at køre med en NtS-gødning og iblande fosfor så det passer nøjagtigt med det tilladte, slutter Lars Hindbo.

DanGødning på Agromek

DanGødning har på Agromek 2024 fokus på fire områder, som er med til at give sikre merudbytter og samtidig er klimavenlige.

N sammensætning: Perfekt balanceret forhold mellem amid-, ammonium- og nitrat-N.

AtS: En supereffektiv svovlkilde med nitrifikationshæmmende effekt.

APP: Markedets højst ydende fosforgødning med 100 procent vandopløseligt fosfor.

DG-Optimize: Skræddersy din NPS-gødning – ikke for meget, ikke for lidt.

Læs mere om Agromek

Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek 2024 i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.

Læs mere her

Læs også