Der var roser til regeringen og Landbrug & Fødevarer, da Sten Andersen, formand for Agromek, holdt sin åbningstale ved Agromek 2024.
I den danske agroindustribranche ser man perspektiver og muligheder i trepartsaftalen, som forleden blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Det fastslog Sten Andersen, der er formand for Agromek i Herning, i sin åbningstale ved messen.
- Den grønne trepart er endelig blevet vedtaget i Folketinget. Fra agroindustrien vil vi sige tak til alle interessenter, der viste mod og engagement, og risikerede prestige for at indgå en historisk aftale.