Vinterhestebønner i Nordsjælland

På en mark nær Slangerup i Nordsjælland er landmand Peter Hvidt en af de første i landet, der dyrker vinterhestebønner.

Landmand Peter Hvidt håber, at succesen fra 2017 gentager sig. Da høstede han 6,5 tons i vårhestebønnerne. Vinterhestebønnerne blev etableret direkte i veletableret efterafgrøde den 24. oktober. Foto: Peter Hvidt Peter Hvidt har sået to forskellige sorter hestebønner i efteråret. Her er det den italienske sort Vita Bon.

PLANTER Lidt syd for Sundbylille mellem Slangerup og Frederikssund i Nordsjælland driver landmand Peter Hvidt en plantebedrift på 130 hektar, og det er blandt andet med vinterhestebønner.

- Jeg begyndte med vårhestebønner for fire år siden. Det var med sorten Fruego, som jeg også har etableret en mark med i år. Den er etableret direkte i nedvisnet efterafgrøde den 16. marts, fortæller Peter Hvidt.

- Første år gav det 6,5 tons pr. hektar, andet år kun 1 ton og sidste år nåede vi op på 2 tons. Jeg håber da, at vi i år endnu engang kommer op over de 6 tons, men nu må vi se, lyder det fra Peter Hvidt, der i år for første gang forsøger sig med vinterhestebønner.

To forskellige sorter

- Der er ikke så store erfaringer med det herhjemme. Man er længere fremme i for eksempel England, fortæller den nordsjællandske landmand, der har forsøgt sig med to forskellige vintersorter, Vita Bon og Arabella.

Han viser, hvordan Vita Bon er begyndt at blomstre, mens Arabella ser lidt mere grøn og tæt ud.

- Vi må se, hvordan de udvikler sig. Jeg tror måske, udsædsmængden kunne være sat lidt op, men det er altid vanskeligt at forudsige, hvordan vejret arter sig.

Mere for pengene

Produktkonsulent Per Skov Mortensen fra Nielsen & Schmidt fortæller, at til forskel fra vårsorten Fruego vil vintersorterne buske sig, og det gør, at man kan bruge en lavere udsædsmængde end i vårhestebønnerne.

- De busker sig op til tre gange. To under jorden plus en enkelt eller to mere over jorden. Derfor kan man spare en fjerdedel af udsædsmængden i forhold til vårsorterne.

- Man siger, at plantetallet skal ligge mellem 45 til 60 planter i vårhestebønnerne, og i vintersorterne er vi nede på 25 til 35 planter, fortæller Per Skov Mortensen.

Han uddyber, at da frøene i vintersorterne samtidig er mindre, får man alt andet lige en del mere for pengene ved at vælge en vintersort.

Østriger er bedst

Hos Nielsen & Schmidt følger man spændt udviklingen i testmarkerne.

- Af vinterhestebønner er det sorten Arabella, som kommer fra Østrig, der ser bedst ud, oplyser Per Skov Mortensen og tilføjer:

- Vi har den i fremavl, men kun på 14 hektar indtil videre. Det er kun lige i opstartsfasen, og vi kender endnu ikke til, hvordan den klarer sig med hensyn til kvalitet, når det gælder proteinindhold og så videre. Nu må tiden vise, om den indfrier vores forventninger, men jeg må sige, at den tegner lovende.

Sorten Vita Bon har ikke vist sig helt så stærk.

- Den er fra Italien og står ikke helt så flot som den anden, i hvert fald ikke i år, lyder vurderingen.

Læs også