Dansk forsker vil genanvende fosfor og kulstof fra gylle og slam 100 procent

Forsker vil totaludvinde fosfor i gylle og omdanne slam til grønt brændstof i et nyt EU-støttet forskningsprojekt, der kan få banebrydende konsekvenser for miljøet i hele verden.

Miljøingeniør Patrick Biller fra Aarhus Universitet har fået tildelt EU-midler til at starte et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af ultramoderne teknologi kaldet continuous hydrothermal liquefaction (HTL) skal genanvende i særdeleshed fosfor og kulstof fra gylle og spildevandsslam – kulstof i form af en slags bio-råolie kaldet »bio-crude«, der blandt andet kan raffineres til flybrændstof.

Projektet er banebrydende, fordi det vil muliggøre en næsten 100 procent genvinding af de værdifulde stoffer i vådaffalds-håndteringen. Ud over bio-crude består slutproduktet således af rent vand, brint og CO2.

Projektet, som hedder Reboot, starter officielt ud fra 1. januar 2020 og skal køres på pilotskala på Institut for Ingeniørvidenskabs Centre for Biorefining Technologies i Foulum, som allerede i dag huser en af verdens største HTL-reaktorer.

Målet er at bygge ét sammenhængende system, som fodres med spildevandsslam og gylle i den ene ende, og som leverer de værdifulde råvarer i den anden ende i en kontinuerlig strøm. Det vil Patrick Biller muliggøre ved blandt andet at udvikle nye løsninger i katalyse, vandrensningsteknologier og nye filtreringsteknologier

Perspektiver

Lykkes projektet, kan det således få en voldsom positiv effekt på miljøet over alt i verden, da det blandt andet vil overflødiggøre minering af fosfor og skaffe bæredygtigt brændstof udvundet direkte fra vores spildevand.

Bevillingen er på 11,2 millioner kroner og kommer fra det prestigefyldte ERC Starting Grant under EU’s Forsknings- og Innovationsprogram, Horizon 2020.

- På grund af de relativt høje temperaturer og tryk, som er til stede i HTL-reaktoren, bliver alle skadelige miljøfremmede stoffer nedbrudt

Patrick Biller, miljøingeniør, Aarhus Universitet

Fosfor er i dag en værdifuld og ganske sjælden ressource, og ligger i top 20 over EU’s liste over kritiske råstoffer. Europa har ikke selv fosforreserver i undergrunden, som derfor primært importeres fra Nord Afrika, hvor det hentes op fra miner som bjergarten fosforit.

Høj temperatur og tryk

Dansk landbrug importerer hvert år cirka 50.000 ton fosfor for at kunne give planterne den nødvendige fosforholdige gødning.

Danmarks cirka 13 millioner svin danner desuden store mængder fosforholdig gylle, som kan indeholde antibiotika, og som ifølge forskerne kan føre til miljømæssige problemer og antibiotikaresistens, når landmanden spreder fosforen på markerne.

Det samme problem gør sig gældende i spildevandsslam, hvor blandt andet rester af mikroplastik, østrogener, patogener og farmaceutiske produkter som antibiotika gør det meget svært direkte at genbruge slammet.

- På grund af de relativt høje temperaturer og tryk, som er til stede i HTL-reaktoren, bliver alle skadelige miljøfremmede stoffer nedbrudt, således at den fosfor, vi får ud i sidste ende, er ren og miljø- og plantevenlig, siger Patrick Biller.

mip

Læs også