bannerPos

Erstatningsdiger kan være løsning i digesager

Den ændrede administrationspraksis ved digesager hos Slots- og Kulturstyrelsen kan måske hjælpe lodsejere i sager om fjernede diger på marker, mener afdelingsleder for miljøjura i Jura & Skat hos Seges, Jonas Valhøj Nielsen. Foto: Henning K. Andersen

Redaktionen

15-05-2019 11:04
Slots- og kulturstyrelsen har ændret deres praksis for sagsbehandling af digesager. Ændringen åbner for, at lodsejere kan sætte erstatningsdiger op.

I januar 2019 udgav Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet i ganske ubemærkethed en skrivelse om administrationen af diger i Danmark. Skrivelsen kan få stor betydning for de over 500 sager, hvor lodsejere, typisk landmænd, uforvarende har fjernet bevaringsværdige diger, for i den nye skrivelse er styrelsen mere lydhør overfor muligheden, for at lodsejere kan sætte erstatningsdiger op, end tidligere.

Den ændrede praksis har rod i en række kendelser fra Natur- og Miljøklagenævnet. I 2015 valgte Vesthimmerlands Kommune at give dispensation til en lodsejer, der ønskede dels at fjerne, dels at lave gennembrud af et dige, på den betingelse, at lodsejeren satte et erstatningsdige af samme længde op i forlængelse af det sted, hvor det oprindelige dige var placeret.

Samtidig var det en del af betingelserne for afgørelsen, at gennembruddet i diget maksimalt måtte være på 10 meter, og at der ikke måtte sprøjtes eller gødes i gennembruddet i diget. Danmarks Naturfredningsforening indklagede afgørelsen for klagenævnet, men klagenævnet valgte at stadfæste afgørelsen.

Seges: Ny praksis vil have betydning

En række berørte lodsejere var mandag til møde hos LandboSyd i Aabenraa for at få en status på de over 500 sager, der endnu ikke er afsluttet. Flere af lodsejerne, der har politianmeldelser hængende over hovedet for at have fjernet diger, kunne her høre afdelingsleder for miljøjura i Jura & Skat hos Seges, Jonas Valhøj Nielsen, fortælle om den ændrede praksis. Ifølge ham er det dog svært at sige præcist, hvor stor en forskel den nye formulering vil have.

- Det er lidt svært at sige lige nu, for den er helt ny. Men det nye er, at Slots- og Kulturstyrelsen gerne vil dispensere, hvis lodsejere kan finde et dige, der har samme værdi som det, der er fjernet. Så vil de sige, at så kan beskyttelsen gælde det andet dige, hvis det har den samme værdi, siger Jonas Valhøj Nielsen.

Kursiv: Og hvordan vurderer man så, hvad der har samme værdi?

- Det handler om, at man går ind og vurderer, om erstatningsdiget har den samme værdi som det, der er fjernet. Og det er op til det lokale museum. Det er deres vurdering, der bliver udslagsgivende, lyder det fra Seges’ ekspert på området.

 

Samarbejde med museer

Hvis man har digeproblematikken inde på livet, kan det være en god idé at gå i samarbejde med lokale museer for om muligt at udpege mulige erstatningsdiger, hvis man har fjernet et jorddige, mener Jonas Valhøj Nielsen.

- Det ville da være en god idé. Netop at prøve at høre dem ad, og så sige »Nu har jeg fjernet det her dige, eller den tidligere ejer har. Hvis jeg kan udpege et andet dige, der har ligget her i årevis og er flot, hvorfor så ikke beskytte det i stedet?« lyder det fra den juridiske ekspert.

- Det har meget større værdi for samfundet, og det giver ingen mening at reetablere et dige og sige at det er erstatning for noget, der måske var der engang, siger han.

Ifølge Jonas Valhøj Nielsen vil der gå et stykke tid, inden man for alvor vil kunne mærke, hvilken effekt den ændrede vejledning kan få for de berørte lodsejere.

- Vi skal nok et halvt år hen, måske et helt år, før vi kan sige, hvordan det ender. Men den nye vejledning er i hvert fald positive takter fra Slots- og Kulturstyrelsen i forhold til sagerne. Nu vil vi arbejde videre ud fra de forudsætninger der er, og så må det være op til Axelborg at få ændret på det politiske, siger han.

 

Dall: Et lys i mørket

Mødet var arrangeret af LandboSyd, hvis formand, Mogens Dall, i en årrække har kæmpet for at få gjort behandlingen af digesagerne mere rimelig set med lodsejerbriller. Selvom arbejdet med at ændre lovgivningen på området har været mere end svær, kan den ændrede praksis være et lys i mørket, mener han.

- Jeg tager med mig, at der er en mulig, men svær vej med erstatningsdiger. Og så fik jeg det ud af det, at der er mange lodsejere, der er i samme båd, og at man ikke står alene med det. At flere er udsat for den her urimelighed. Og det tror jeg også har gode sider, at man ikke står alene med det i verden, men at man kan få sat ansigt på andre, der har det på samme måde, siger Mogens Dall.

Selv om der ikke er lykkedes for Landbrug & Fødevarer at få lovændringer, der kunne være en anden vej ud af de problemer, som digesagerne skaber, fortsætter den politiske kamp, slår Mogens Dall fast.

- Om der kommer en lovændring, er det svært at spå om. Men det er da klart, at vi skal sætte alle gode kræfter ind på det, hvis det er det, der skal til. Men når man har en minister (Mette Bock, LA, red.), der som udgangspunkt kan siges at være landbruget venligt stemt, og det ikke lykkes at få ændret bestemmelser, så kan man jo kun være bekymret i den her slags sager, hvis der skulle komme en rød regering. Så er der jo en endnu længere vej til målet, end der er nu, siger han.

På mandagens møde i Aabenraa lovede chefkonsulent Karen Post fra Vand & Miljø i Landbrug & Fødevarer, at det politiske arbejde med at få lavet en løsning på sagerne vil blive genoptaget, så snart folketingsvalget er overstået og politikerne på Christiansborg har genoptaget deres arbejde.

hka

Leverer individuelle løsninger til hver landmand

Kør med maskinerne året rundt, men betal leasingydelserne i oktober, november og december, når likviditeten på bedriften har det bedst, lyder et tilbud.

Sen sprøjtning i vårsæd til forebyggelse af aks- og strånedknækning

Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget frodig vækst. Svampesprøjtning har også effekt mod aks- og strånedknækning.

Intensivt landbrug er vejen frem for klimaet

Hvis man lod os gødske mere, kunne dansk landbrug alene løse den danske del af klimaopgaven, mener skribenten.

Tilsagn om tilskud til jordfordeling

Klarlæg allerede nu, om der kan være grundlag for en jordfordeling, inden der åbnes for ansøgninger til en ny tilskudsordning, lyder rådet fra Søren Nørgaard Sørensen, advokat og partner, HjulmandKaptain.

Hvor tjener man pengene i sit markbrug?

Når man kender sine omkostninger og arbejder med sine nøgletal, stiger interessen for bedriften og evnen til forandringer. - Man tjener derfor typisk mere ved at deltage i et DB2-tjek, påpeger maskinkonsulent Christian Rabølle, VKST.
Side 1 af 1542 (30839 artikler)Prev1234567154015411542Next