I fredagens udgave af Effektivt Landbrug beskrev vi udfordringer ved transport af levende dyr fra Danmark til Polen. I den forbindelse vil vi gerne gøre følgende klart:
- Der er ikke dyr, der har lidt overlast ved transporterne.
- Der har tidligere været udfordringer med at få afviklet trafikken ved den tysk-polske grænse. Men efter åbningen af yderligere grænseovergange er der ikke længere nogen bil- og lastvognskøer ved grænsen.
- Tyske og polske myndigheder har bekræftet, at grænseovergangen Gubinek er reserveret til dyretransporter.
Fredag viser en real time-overvågning, at der maksimalt er ti minutters ventetid ved de nuværende grænseovergange.
Redaktionen