Nye skove kan blive gode CO2-støvsugere

Forskellige træarter har forskellige egenskaber - og derfor egner de sig til forskellige formål. Skovdyrkerne designer nye skove, som er målrettet til eksempelvis bedre jagt eller høj klimaeffekt.

På billedet ses, hvor hurtigt en skovrejsning kan blive til skov. Skoven er fra 2012. Der er anvendt hybridlærk, birk og rødel som ammetræer. 

Hybridlærk vokser hurtigt i de unge år. Her ses stammen af en hybridlærk efter syv vækstsæsoner.

Skal den nye skov producere råtræ, forbedre jagten – eller er klimaeffekt det vigtigste formål?

Det spørgsmål skal nye skovejere overveje tidligt i projekteringen, råder forstfuldmægtig Anders Holt Holm. Hovedformålet er nemlig helt afgørende for valg af træarter og design af skoven.

- Hvis klima og CO2-binding er højest på ønskelisten, så bruger vi ofte højproduktive træarter som eksempelvis hybridlærk og sitkagran i det omfang, det er muligt inden for tilskudsordningens rammer. Det gør vi for at få en hurtig tilvækst og dermed høj binding af CO2. Handler det derimod om jagt, bruger vi andre træarter og arbejder med at skabe variation og vildtvenlige biotoper, siger Anders Holt Holm, som er forstfuldmægtig ved Skovdyrkerne Syd.

- Det vigtige budskab er her, at vi kan designe og plante skov, som er målrettet og super effektiv til et hovedformål. Derfor gælder det for den nye skovejer at afgøre, hvad der vigtigst. Vi kan nemlig gøre meget med skovrejsning, men ikke alt på en gang, selvom en skov sagtens kan opfylde flere formål, siger han.

Træarter skal passe til forholdene

Allerførst handler det dog om at få fundet træarter, der passer til de lokale forhold.

- Den første forudsætning for succes med skovrejsning er, at vi får valgt de rigtige træarter til de lokale forhold. Er det høj eller lav jord? Er den sandet eller leret? Derudover skal man være opmærksom på, at nogle arter er sårbare overfor hård og sen frost, siger Anders Holt Holm.

Derfra optimerer man skoven imod de mål, som ejeren har.

Skovdyrkerne bliver mødt af mange forskellige ejerønsker. Det kan for eksempel være bedre biodiversitet, bedre jagt og herlighed og så videre. Et stigende antal nye skovejere har klimaeffekt højt på ønskelisten.

På kun få hektar kan der opnås en høj klimaeffekt med skov.

- For hver hektar skov, der plantes, kan der med tiden optages i gennemsnit cirka 11 ton CO2 årligt, svarende til udledningen fra cirka to danskere, skriver Dansk Skovforening.

I forhold til klimaeffekt er det mest aktuelle problem at standse udledningen af CO2 fra brug af de fossile ressourcer. Her kan træ gøre en forskel. Alt, der kan laves af olies kulbrinter, kan ifølge skovforeningen laves af træs grundbestanddele.

- Byggeriet er specielt klimatungt. Men ved at anvende mere træ i byggeriet i stedet for konventionelle materialer kan CO2- udledningen reduceres med 25 procent i byggeriet, oplyser Dansk Skovforening.

Landmand med fokus på CO2

En af de skovejere, som har fokus på skovens klimaeffekt er Johan Boysen ved Tønder i Sønderjylland. I 2012 fik han tilplantet fem hektar landbrugsjord af Skovdyrkerne. Der er blandt andet brugt hurtigvoksende hybridlærk. I dag står der 5-7 meter høje træer på arealet.

Han glæder sig dagligt over sin vellykkede skovrejsning. Specielt nyder han at være med til at gøre en lille forskel i Danmarks CO2-regnskab.

- Det kan jo ikke hjælpe noget, at vi alle bare snakker. Hvis vi alle sammen gør en lille smule i forhold til klimaet, så kommer det til at gøre en stor forskel i det samlede billede. Skovrejsning var den mulighed, som jeg forholdsvist nemt kunne bidrage med, siger han.

Han er økologisk planteavler og har limousine-ammekvæg. Slagtedyrene sælges til Danish Crown. Som kødproducent oplever han endnu ikke, at slagteriet lægger pres på, når det gælder CO2-reduktion.

- Nej, vi har ikke fået restriktioner pålagt. Men det er klart, at det kan komme. Det er jo den vej, man går i hele samfundet. Derfor er jeg glad for, at jeg allerede nu kan bidrage med en lille smule CO2-reduktion på grund af min skovrejsning, siger landmanden.

Skovrejsningen ved Johan Boysen er udført med forskellige træarter. Hybridlærk, birk og rødel er brugt som hurtigvoksende ammetræer. Blivende træer i skoven er eg og bøg.

jba

Træartsvalg til en klimaskov

Mængden af CO2, som en ny skov optager, varierer med træernes alder og træarten. Lige efter etablering er optaget lavt. Derefter stiger det gradvist, indtil træerne bliver gamle. Her falder det årlige optag igen, til træerne dør.

Der kan opnås store klimagevinster ved at plante forskellige træarter på det samme areal.

En mulighed kunne være hybridlærk, douglas og bøg. På den måde kan de hurtigvoksende og lyskrævende hybridlærk hurtigt optage CO2. Derefter kommer douglasgranerne op, og de langsomme skyggekrævende bøge kan tage over, når skoven er blevet ældre.

 

Læs også