Rester fra for længst forbudt svampemiddel fører til sjællandsk advarsel mod drikkevand

Nedbrydningsprodukt fra svampemiddel, der har været forbudt siden 2000, førte i går til, at sjællandsk kommune advarede borgere i landsby om at drikke vand fra hanen. Midlet blev opdaget efter, at Danske Regioner er begyndt at analysere punktkilder for flere stoffer.

»Fortidens synder« bliver ved med at give dårlig omtale til landbruget.

I denne uge fik alle landets kommuner af Miljøstyrelsen besked på, at de skal teste drikkevandet for Chlorothalonil-amidsulfonsyre, som er et restprodukt fra svampemidlet Daconil, som mistede sin godkendelse i Danmark i år 2000, og som blev brugt til at bekæmpe svampesygdomme i hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland samt agurk og prydplanter på friland og i væksthus.

Midlet er i EU først blevet forbudt i marts i år.

Aktivstoffet Chlorothalonil har ikke været godkendt til træbeskyttelse i Danmark, men det har været tilladt at anvende som biocid i træmaling og bundmaling indtil 2011.

At alle landets kommuner fik ordren til at analysere vandet for Chlorothalonil-amidsulfonsyre skyldes, at stoffet stak ud unden en ny udvidet og forbedret screeningsmetode, som Danske Regioner for nylig tog i brug i en række pesticidpunktkilder.

350 på liste

Regionerne har i dialog med Miljøstyrelsen og GEUS gennemgået alle de pesticider, der har været brugt i Danmark siden 1956 og vurderet, om de kan udgøre en risiko for grundvandet. 350 stoffer endte på listen, men rent teknisk er det ifølge Danske Regioner i dag kun muligt at analysere for 233 af stofferne.

De 233 stoffer har man så testet for på 106 forskellige lokationer i hele landet. Chlorothalonil-amidsulfonsyre blev fundet i 230 af 639 prøver. I alt 75 nye stoffer blev der fundet spor af i den udvidede screening.

Indtil december 2018 er grundvandet i Danmark kun blevet analyseret for op til 66 pesticider og nedbrydningsprodukter.

Advarsel sendt ud

Kommunernes test for Chlorothalonil-amidsulfonsyre fik i går på Sjælland, Egedal Kommune, der ligger nordvest for København, til at advare borgere fra cirka 290 ejendomme, der får vand fra Ledøje Vandværk, til ikke at drikke vandet fra hanerne.

Kommunen havde efter fund af pesticidresterne over grænseværdien i to ud af Ledøje Vandværks tre boringer indhentet en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som altså ikke mener, at borgerne skal drikke vandet lige nu.

- Man ved ikke, om chlorothalonil-amidsulfonsyre er sundhedsfarligt. Men man kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at stoffet kan give skade på DNA’et i cellerne, hvis man indtager det i drikkevandet. Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed ud fra et forsigtighedsprincip, at man ikke indtager vandet, lød den dramatiske melding fra Anne Hempel-Jørgensen, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed i går formiddag.

Ærgerligt

Fra Landbrug & Fødevarer ærgrer man sig over, at fortidens synder igen giver dårlig omtale.

- Ja, det er igen et eksempel på fortidens synder. Det er et stof, som myndighederne desværre en gang har godkendt i en tid, hvor man ikke havde så meget fokus på grundvandsbeskyttelse, når man godkendte pesticider. Dengang var det bare den umiddelbare giftighed, som man havde fokus på, siger Anders Panum, vand- og naturpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Han forklarer, at ser man på forbruget af produkter med aktivstoffet chlorothalonil, så er det kun en mindre del af det, som er blevet benyttet i maling.

- I dag er stoffet heldigvis forbudt. Vi har et godkendelsessystem, som har en helt anden fokus på grundvandsbeskyttelse, og det bakker vi kun helt op om, siger Anders Panum.

Fundene af Chlorothalonil-amidsulfonsyre er kun det seneste i rækken af en række »nye« stoffer, som er fundet i grundvandet. Sidste år vakte det også flere gange opsigt, da der blev fundet både desphenyl-chloridazon, som stammer fra et for længst forbudt roemiddel, og DMS, der primært stammer fra træbeskyttelse.

Anders Panum forklarer, at med de nye forbedrede screeningsmetoder, så vil der også blive fundet flere »nye« stoffer i fremtiden.

Mørketal

Fra socialdemokraten Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer, lyder det, at han da også mener, at de mange nye fund viser, at der har været et stort mørketal.

Regionerne er nu i gang med at vurdere, hvilke fund der kan udgøre en trussel for drikkevandet. Det afhænger blandt andet af de fundne koncentrationer og beliggenheden i forhold til vandværkerne. For selv om stofferne er fundet i grundvandet, så er det ikke sikkert, at de når frem til et vandværk.

- Resultaterne tyder dog på, at vi i regionerne har en stor opgave foran os med at opspore pesticidpunktkilder, undersøge og vurdere forureningen. På den måde kan vi sørge for, at der bliver sat en oprydning i gang de steder, hvor det er nødvendigt for at beskytte vandværkerne mod forurening, siger Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

Læs også