40 år i gravemaskinen

Erfaren maskinfører fejrer jubilæum på fredag. Jørn Graff har været med hele vejen fra landbrugsmaskinstation til det nuværende store Korinth Entreprenørfirma.

På fredag fejrer Jørn Graff sit 40 års jubilæum hos Korinth Entreprenørfirma A/S. Og hvor det næsten alle årene har været som maskinfører i en gravemaskine.

Som 17-årig fik job hos den lokale maskinstation i Korinth, efter Otto Laursen havde været på fødehjemmet i Diernæs for at høste.

-  Jeg har altid interesseret mig for maskiner, så det var spændende at komme til at arbejde på maskinstation. Vi var kun to ansatte, men efter et år kom Ib (Otto Laursens søn, red.) hjem, og han interesserede sig en del for gravearbejde, da han havde uddannet sig som autoriseret kloakmester. Derfor blev indkøbt en Case 580 rendegraver, som jeg så blev sat på.

Og det arbejde har Jørn Graff så nærmest haft lige siden, om end han i dag kører med langt større bæltemaskine med alt moderne udstyr, blandt andet gps-styret graveskovl.

Læs jubilar Jørn Graff's historie i næste uges tema om entreprenøropgaver i LandbrugFyn. Se allerede nu avisen her på hjemmesiden.

Læs også