Nordjysk fusion i Dansk Fåreavl

På en ekstraordinær generalforsamling blev det besluttet at fusionere Dansk Fåreavls Distrikt 1 og 2. Det er nu blevet til Danmarks største forening geografisk set og har fået navnet Dansk Fåreavl Midt Nord.

Den nystiftede Dansk Fåreavl Midt Nord er nu landets største lokalforening geografisk. Foreningen dækker over de tidligere to distrikter 1 og 2, som dækker Vendsyssel og en del af Himmerland samt Thy, Mors, Salling og ligeledes en anden del af Himmerland.

Foreningen er blevet til på en ekstraordinær generalforsamling, hvor det først blev besluttet at nedlægge Distrikt 2, for dernæst på efterfølgende stiftende generalforsamling af fusionere med Distrikt 1.

Samtlige stemmeberettigede stemte for at nedlægge Distrikt 2 og herefter at fusionere med Distrikt 1.

Flere medlemmer og entusiasme

Med fusionen håber man, at det vil give en medlemsfremgang og mere gejst og samarbejde mellem fåreavlerne.

- Dansk Fåreavl er både en forening for de større producenter og for de mere hobbybetonede. Man er alle lige, om man har 5 eller 500 får, lyder det fra bestyrelserne bag foreningerne, som tilføjer, at foreningen er alsidig og også gør meget for fårefolk med interesse for avl og udstilling.

Bestyrelserne fortsætter

Bestyrelserne i Distrikt 1 og Distrikt 2 vil fortsætte frem til den ordinære generalforsamling i den nye forening. Herefter vil der blive nedsat en bestyrelse på syv personer.

Bestyrelsen i Distrikt 2 består i dag af formand Henning Nielsen, næstformand Karsten Villadsen, kasserer Jaco Van Der Molen, sekretær Walter Jacobsen og Jørn Bloch 

Læs også