Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder

I sidste uge bad både L&F og Bæredygtigt Landbrug om at få forlænget fristen for at så efterafgrøder. Ansøgningerne er nu blevet imødekommet af Landbrugsstyrelsen, der dog også rykker datoen for, hvornår efterafgrøderne tidligst må nedpløjes.

Mange landmænd har i år problemer med at høste som planlagt, blandt andet fordi det har regnet ofte de seneste uger. Det betyder, at det er vanskeligt at nå at så efterafgrøder til tiden, og derfor udsætter Landbrugsstyrelsen fristen til 30. august. Det er en udsættelse på 10 dage. Fristudsættelsen gælder både pligtige efterafgrøder, målrettede efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og MFO-efterafgrøder. Tilsvarende med fristforlængelsen bliver også tidspunktet for hvornår man må nedpløje efterafgrøderne rykket med 10 dage, så den frist nu hedder 30. oktober.

- Du skal indberette de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder senest 11. september 2017
Fristen for at indberette pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder bliver samtidig udskudt fra 31. august til 11. september 2017, lyder det fra Landbrugsstyrelsen. 


Læs også