bannerPos

Spis trygt 35 kg æbler om dagen

Redaktionen

22-11-2016 11:35
Først hvis du spiser 35 kg æbler, når du samme risiko for Boxer-forurening, som svarer til sundhedsrisikoen ved at drikke en lille kop kaffe på 10 milliliter. Det kom frem, da Fødevarepolitisk tænketank Frej for nylig holdt et arrangement om pesticider generelt er venner eller fjender.
Denne artikel er fra den trykte udgave af Effektivt Landbrug. En avis der udkommer fem gange om ungen fra tirsdag til lørdag. SE HER HVOR DU KAN TEGNE ABONNEMENT  

---

Man skal dagligt indtage 210 kubikmeter vand for at nå samme risiko for sundhedsskadelig glyphosat, som der er ved at drikke en lille kop kaffe på 10 milliliter.

Det er et af de billeder, som professor i miljøkemi ved Københavns Universitet, Nina Cedergren, nævneri sin beskrivelse af sundhedsrisikoen ved pesticider, som der i dag bruges og er godkendte.

Sammen med en række andre indlægsholdere var hun for nylig inviteret til Københavns Universitet for at give en grundlæggende beskrivelse af pesticider ved en konference arrangeret af den nye tænketank Frej. 

Vildt og uhæmmet brug

Over for et helt fyldt auditorium på af studerende, branchefolk og landmænd fortalte Nina Cedergren især om fastlæggelsen af risikoen ved pesticider.

Pesticider har været brugt i flere årtusinder. I gamle dage blev der anvendt rene stoffer som svovl, arsenik, tjære, tobak, blomsterpulver med mere.

Men efter 2. verdenskrig, hvor sulten var stor i Europa, forskede man meget i at øge produktionen fra landbruget blandt andet med midler mod skadedyr. Man fandt nogle organiske midler, som var meget effektive skadedyrsmidler – herunder DDT, der fik Nobel-prisen i 1960’erne for at udrydde malaria i Europa.

- Det blev brugt vildt og uhæmmet op til slutningen af 60’erne, så fuglene faldt døde ned fra himlen. Det har siden været årsagen til det dårlige ry, som pesticiderne må trækkes med i dag, understregede Nina Cedergren.

Er de skadelige?

I Danmark fik vi den første egentlige regulering af pesticider i 1980’erne og fra 1994 kom vi under EU's lovgivning.

I dag skal pesticidlovgivningen sikre to ting: Dels sikre at midlerne virker mod det, som de skal. Og dels sikre mennesker og miljø mod en uacceptabel risiko.

- Det er imidlertid ikke altid muligt at måle risikoen eller om nogen tager skade af bestemte midler. Så når miljøorganisationer kræver, at industrien skal garantere, at pesticider ikke er skadelige, så beder de om noget umuligt, lød det fra Nina Cedergren.

Ifølge hende kan man derimod kræve bevis for, at der er meget lille sandsynlighed for, at et bestemt pesticid er skadeligt. På samme måde som på vejene; man kan ikke garantere, at man ikke kan blive kørt ned. Men man kan lave nogle trafikregler som gør, at sandsynligheden for at blive kørt ned er meget lille.

 Fastlæg risiko

Risikoen ved anvendelsen af et pesticid udtrykkes af to forhold, kom hun ind på. Man skal angive en giftighed, der typisk måles på dødeligheden af rotter og mus efter påvirkningen over længere tid. Der måles også på miljøpåvirkning ude i naturen.

Derefter ser man på, hvor meget man kan tåle at blive eksponeret for. Her ser man først på brugeren, der forventes at være mest udsat. Så ser man på andre personer i nærheden og finder den maksimale, acceptable eksponering. Sidst ser man på den almindelige forbruger og hvad de kan blive udsat for ved det typiske forbrug.

- Der, hvor den bestemte giftighed overlapper med muligheden for at få stoffet på sig, ligger den risiko, der fastlægges for det pågældende stof. Får en landmand eksempelvis en stor mængde stof på sig, der har lav giftighed, så er risikoen herved minimal, forklarede Nina Cedergren.

Derfor opsætter man grænser for, at bestemte midler kun må anvendes med bestemte værnemidler.

Man kan altså nedsætte risikoen ved enten at skifte pesticiderne ud med mindre giftige eller ved at mindske muligheden for at få kontakt med pesticiderne – for eksempel ved at forbyde sprøjtning tæt på vandløb.

Pesticiderne bliver derefter godkendt med de beskrevne risiko-restriktioner.

Acceptabel risiko

De nødvendige data og målinger omkring et nyt pesticid skal leveres af stoffets producent og de fylder meget. Et enkelt pesticid kan nemt kræve for eksempel 60.000 siders medsendte bilag på giftighed og mulighed for eksponering.

- I modsætning til de fleste andre stoffer, så er netop pesticider nogen af de mest undersøgte og dokumenterede stoffer, vi har, lød det.

Hun forklarede, at hvad man som samfund kan synes som en acceptabel risiko kan afhænge af flere forskellige vurderinger.

Godkendelse af pesticider

Godkendelse af pesticider har basalt set tre elementer. Det første er denne risikovurdering. Det andet er stoffets iboende egenskaber – hvilket er noget forholdsvis nyt i godkendelsesordningen. Her ser man på om stoffet for eksempel er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, fosterskadende eller lignende. I bekræftende fald kan stoffet forbydes alene på det grundlag.

Det tredje er politiske holdninger, at man for eksempel ikke vil have pesticider i vores grundvand eller fødevarer, uanset om de er giftige eller ej. Derfor er der sat nogen grænseværdier, som typisk ligger tæt på, hvad der teknisk kan måles. Finder man noget, så er det for meget.

Grænseværdier er angivet som acceptabel daglig indtag, uden at det er skadeligt. Den fastlægges med to-årige rotteforsøg. Her giver man rotterne stigende mængde, indtil der er en påvirkning. Den mængde ganges så med 100 for at indbygge en ekstra sikkerhedsmargin over til mennesker.

MRL-værdien er én af landbrugets særlige grænseværdier, der fastlægger den restmængde, som må forekomme ved brug af pesticidet efter god landmandspraksis – altså brugt rigtig i praksis.

Acceptabelt dagligt indtag

Hvor meget man så skal spise for at nå op på det højst acceptable daglige indtag er naturligvis forskelligt fra stof til stof.

Nina Cedergren brugte kaffe som et eksempel. Tager man koffein i kaffe skal man således kun have 10 milliliter – en lille espresso-kop – før man rammer det daglige acceptable indtag. En undersøgelse viser, at de fleste danskere i gennemsnit er oppe på 23 gange dette ud fra den daglige mængde kaffe, der drikkes.

- En andet almindelig fødevarer er kartofler. Her skal man kun på 100 daglige gram, før man når den acceptable daglige mængde. Det viser noget om, hvor konservative de fastsatte grænseværdier er, understreger Nina Cedergren.

- Ser man så på pesticider – for eksempel den meget omtalte vindafdrift af Boxer eller prosulfocarb over på æbler. Her skal man spise 18-35 kg æbler hver dag for at nå op på samme værdi for acceptabel daglig indtag, som hvis man drikker en kop espresso kaffe på 10 milliliter.

- Og ser man på risikoen for glyphosat i drikkevand, så skal man drikke 210 kubikmetervand om dagen for at nå samme risiko som ved at drikke en 10 ml kop kaffe.

- Og i forhold til alkohol i øl og vin er risikoen ved pesticider meget tæt på ingenting.

 At finde balancen

- Konklusionen er, at vi omgiver os i det daglige med mange naturlige stoffer, som i visse mængder også er giftige. Så vi må finde en balance mellem en acceptabel risiko og det vi vil udsætte os selv for, lød det fra Nina Cedergren.

Efterfølgende skulle de cirka 150 tilhørere stemme om de anså pesticider generelt for venner eller fjender. Lidt over halvdelen af salen tilkendegav, at pesticider er venner.

Stor optimisme op til årets sukkerroe-kampagne

Prøvetagninger tyder på, at årets sukkerroehøst kan blive rigtig god. Ses van der Have afholdt torsdag marktræf i samarbejde med Nordic Sugar og Bayer på Holgershaab ved Nørre Vedby på Nordfalster.

Tidlig etablering af vintersæd øger behovet for ukrudtsbeskyttelse

Ved senere ukrudtsbekæmpelse skal dosisen hæves for at opnå en tilsvarende effekt, påpeger Patriotisk Selskab. Der må aldrig behandles med prosulfocarb på tør sort jord inden fremspiringen.

ØL: - Vi skal levere på samfundets behov

Vandselskaberne er ligesom den brede befolkning ikke i tvivl om, at de vil have rent vand, og det vil blandt andet sige: Vand fri for alle rester fra landbrugets forbrug af syntetiske pesticider. Det samme gælder i vores mad. Vores kampagne er i det lys et debatindlæg, som kobler borgernes ønske om rent drikkevand med, at de aktivt kan vælge økologi.

Omlægning med succes

Det økologiske marked er i vækst. Vurderingen i branchen er derfor, at der også fremover vil være behov for flere økologiske producenter.

Prisen på omlægningskornet kommer op igen

Økologi er stadig populært og holder prisen. Prisfaldet på korn under omlægning til økologi er et bump på vejen. Det vurderer økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen.

Jerseyavlere: - Hvad så når markedet er mættet?

Inden længe er det slut med at aflive jerseytyrekalve, og som det ser ud nu, vil man i stedet kunne lave flere kvier til eksport. Men hvad så når eksportmarkedet er mættet, spurgte flere jerseyavlere ved gårsdagens årsmøde i Dansk Jersey i Esbjerg.

Styrelse lægger sig fladt ned og beklager efterafgrødebrev

Et brev fra Landbrugsstyrelsen, som blev sendt ud torsdag aften til landmænd med efterafgrøder, betød ekstra travlhed på planteavlskontorerne fredag morgen. Brevet gjorde landmænd i tvivl om, hvorvidt de havde indberettet deres efterafgrøder til styrelsen korrekt.
Side 1 af 1632 (32627 artikler)Prev1234567163016311632Next