Kronvildt ødelægger afgrøder for ni millioner kroner om året

Undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden SAGRO anviser tre muligheder for at løse problemet med at kronvildt ødelægger afgrøder for millioner

Landmænd er typisk glade for dyr – også de vilde - men når kronvildt æder de afgrøder, som landbruget lever af, kølnes begejstringen. 

Rådgivningsselskabet SAGRO har spurgt kunder i området mellem Holstebro og Esbjerg.

Her har 774 landmænd rapporter skader forvoldt af vildt. Omkring halvdelen har haft skader fra nogle tusinde kroner til over 25.000 kroner.

De 87 landmænd, der er hårdest ramt, har haft skader for 6,9 mio. kr. eller cirka 80.000 kr. per landbrug.

Gennemsnitligt har kronvildtet koster 1000 kr. per hektar blandt de adspurgte landmænd.

Men det er ikke kun skaderne, der kan betyde noget for landmændenes økonomi.

Nogle opgiver ganske enkelt at dyrke afgrøder, der har højere værdi, fordi afgrøderne ødelægges af dyrene. Det kan således give op til 20.000 kroner per hektar at dyrke kartofler, mens korn eller græs kun giver 3-5.000 kroner i det midt-vestjyske.

Nogle af landmændene kan heller ikke frit dyrke et effektivt sædskifte, hvor der skiftes mellem afgrøder fra sæson til sæson. Det begrænser også deres mulighed for rationel og økonomisk drift. 

Undersøgelsen, der er finansieret af de seks foreninger bag SAGRO, anviser tre mulige løsninger: 

Hegn

En del af de landmænd, der er plaget mest har valgt at hegne deres marker ind.

Det har vist sig at være en effektiv løsning.

Hegnene løser dog ikke problemet generelt. Det flytter det bare, da dyrene så finder andre marker.

Det koster omkring 5000 kroner pr hektar, at hegne marker ind mod krondyr. 

Kompensation

De interviewede landmænd angiver kompensation som en anden mulighed. Der findes allerede en erstatningsordning, der giver kompensation indenfor en radius af 2 km til to udpegede kronvildtreservater i Danmark. Her er tale om to områder omkring Vind ved Holstebro og Oksbøl. 

Regulering

Mange af de interviewede landmænd giver udtryk for, at en målrettet afskydning og koordineret jagt er en holdbar løsning på problemet. Det vil kræve, at der i højere grad jages hundyr og kalve, end det er tilfældet i dag, hvor bukke har større trofæ-værdi. Med en anden strategi for regulering, vil bestandene kunne nedbringes. 

Formand for Herning-Ikast Landboforening, Karsten Willumsen giver på vegne af de seks foreninger bag SAGRO udtryk for, at han ser regulering som den eneste holdbare løsning.

Han har siddet i Hjortevildtsgruppen Vestjylland, der har arbejdet med problematikken over en årrække og også er kommet med indspark til det lovforslag, der fornyligt er vedtaget. 

- Regulering er den eneste holdbare løsning. Alt andet svarer til, at man som landmand aldrig sendte dyr til slagtning. Grundlæggende består problemet af at handyrene har en værdi der er ca. 10 gange værdien af et hundyr.

Ved Oustrup hede har der været meget god erfaring med at gå sammen om at arrangere fælles jagter. Det kræver, at man er enige om kun at skyde kalve og hundyr, så der ikke skabes splid om, hvem der høster værdien af handyrene.

Det nye forslag til jagtloven giver mulighed for at lave de fælles jagter i december nogle steder og i januar alle steder, fordi den forbyder jagt på handyr i de perioder.

- Jeg kunne ønske mig, at skovejere, herunder også statens arealer, blev forpligtet til at arrangere de fælles jagter, fordi de store arealer er en forudsætning for, at der kan laves en fællesjagt/reguleringsjagt, der giver mening. 

 

 

 

 

 

 

Fakta:

 

 

 

Undersøgelsen er finansieret af SAGRO´s ejerforeninger som består af:

  • Holstebro Struer Landboforening
  • Herning Ikast Landboforening
  • Sydvestjysk Landboforening
  • Jysk Landbrug
  • Familielandbruget VEST-Jylland
  • Grindstedegnens Landboforening

Læs også