Deltidslandmand kastede sig ud i et bjørneeventyr

Som landmand skal hænderne som bekendt være skruet godt på. Det er Mogens Andersen et levende bevis på. Hans erfaring gav ham nye muligheder og et job som driftschef i Skandinavisk Dyrepark.

Mogens Andersen har været selvstændig landmand siden 1990, men for 15 år siden fik han et tilbud, som han ikke kunne sige nej til. Han skulle være med til at bygge brunbjørneanlægget i Skandinavisk Dyrepark ved Nødager nær Kolind på Djursland. Han var blevet til anbefalet jobbet, fordi kollegaerne vidste, at landmandens hænder var skruet rigtigt på.

- Som landmand er man nødt til at kunne lidt af det hele. Jeg skulle bare være med til at bygge anlægget, men jeg endte med at blive hængende, fortæller Mogens Andersen, som i dag er driftschef i Skandinavisk Dyrepark.

Nu som deltidslandmand

Efterhånden som jobbet i dyreparken greb om sig, besluttede Mogens Andersen sig i 2003 for at skille sig af med søerne, og i 2006 var de sidste slagtesvin ude af staldene. Det var langt fra en nem beslutning, da Mogens Andersen var glad for livet som landmand, men han stod overfor en ny og mere stabil tilværelse, som var kærkommen, efter han og hustruen havde fået børn, og staldene stod til at blive renoveret. De knap 50 hektar slap han ikke, og det kommer han heller ikke til.

- Når vejret bliver godt, så rykker det i mig for at komme ud. Det er min måde at slappe af. Det kan jeg alligevel ikke slippe helt, understreger deltidslandmanden, som i høstperioden hyppigt, som alle andre landmænd, holder øje med vejrudsigten. Han har endda lavet en aftale med sin arbejdsgiver at kunne køre hjem i marken, hvis det er særdeles godt landmandsvejr.

Mogens Andersen savner ikke grisene. Og han savner slet ikke den usikkerhed, der også følger med livet som landmand. Han fortæller, at han har fået ro og stabilitet på den økonomiske front, og kan nu nyde livet som deltidslandmand.

- Jeg bruger i perioder meget tid i marken, også nogle gange for meget, hvis du spørger min kone, men jeg har ikke andre hobbys, der kræver min tid – dette er min hobby, siger den 52-årige Mogens Andersen.

Jeg kan lidt af det hele

Mogens Andersen har været medlem af Djursland Landboforening siden 1987, hvor han købte sin ejendom. Han har stadig sin vante gang på landbocenteret, og der var da også landmandsnetværket, som i sin tid anbefalede ham til byggetjansen i dyreparken.

- Jeg tror, jeg blev spurgt, fordi vi landmænd ikke har faggrænser. Vi kan lidt af det hele, og vi gør det bare, mener Mogens Andersen, som altid har ment, at hvis noget er skruet sammen af mennesker, så kan det også repareres af mennesker.

Netop den evne er særlig vigtig i Skandinavisk Dyrepark, hvor de få ansatte i perioder skal kunne klare mange forskellige ting. Hvis du spørger Mogens Andersen, om der er noget, som han ikke kan, er svaret nej. Men der er noget, som han ikke må.

- Jeg må ikke lave strøm, men jeg må gerne stå og kigge og fortælle, hvad de skal gøre. Det skal jo være rigtig første gang, siger han.

Et dyr er et dyr

Mogens Andersen har passet køer og grise det meste af sit liv. Hans grundviden om dyrs adfærd er i den grad også noget, han kan bruge i jobbet i dyreparken.

- Det kan godt være, at jeg ikke kan al teorien bag, men det praktiske kan jeg. Jeg kender til dyrs adfærd og kan og gør ting, som jeg måske ikke lige kan forklare. Der er naturligvis forskel på en ko og en isbjørn, men jeg synes ikke, springet er stort, og de reagerer mange gange på samme måde, mener Mogens Andersen.

Deltidslandmanden trives i Skandinavisk Dyrepark, hvor han aldrig helt ved, hvad dagen byder på. Den ene dag kan han holde oplæg om ulve for turisterne, mens han den anden dag endnu engang forstærker hegnet til brunbjørnene, som har fået smag for at grave store huller – helst under indhegningen. Hvis man spørger Mogens Andersen, om der er én begivenhed, som han husker særligt godt, så må det være isbjørnens Sikos hårde start på livet. Landmanden var med til at tage den 800 gram store bjørneunge ud af grotten, da moderen ikke havde nok mælk, og han var lige ved at dø.

- Det var da helt specielt at stå der med den lille pølse i hånden, lyder det fra Mogens Andersen.

I dag er Siko snart seks år. Han vejer knap et halvt ton, og når Mogens Andersen kalder, så kommer han. Han er vild med æbler, og Mogens Andersen og Siko har tydeligvis et kærligt bånd.teba

Læs også