Tilmelding til Store Hestedag

Lørdag den 1. juli åbnes for tilmelding til Danmarks største udendørs hestearrangement.

Med indgangen til juli åbnes for tilmelding til Store Hestedag i Roskilde, der – som Danmarks største udendørs hestearrangement – samler hele hesteverdenen.

Store Hestedag foregår som altid i den første weekend i september, og den 2.- 3. september forventes over 1.000 heste at være repræsenteret på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Alle heste og ponyer kan – uanset race, alder og kvalifikationer – være med til Store Hestedag, hvor alle naturligvis også har mulighed for at deltage i bedømmelser og konkurrencer.

Tilmeldingen af heste til Store Hestedag samt eventuelt køb af campingpladser åbner lørdag den 1. juli klokken 9 og foregår på www.storehestedag.dk – her er der også information om det klargørings- og mønstringskursus, der holdes i august.

Læs også