Mogens Lykketoft indleder økologers kongres

Når økologerne i slutningen af november samler sig til økologi-kongres i Kolding bliver det med den tidligere S-formand Mogens Lykketoft, som holder åbningstalen. Lykketoft er inviteret i anledning af, at han var formand for FN’s generalforsamling, da FN vedtog sine 17 verdensmål.

- Når jeg læser FN’s 17 verdensmål, så står der klart og tydelig økologi mellem linjerne, som redskab til at nå mange af målene. Vi er glade for, at Mogens Lykketoft, som var formand for FN’s Generalforsamling da den i 2015 vedtog målene, har lyst til at åbne kongressen og dele sit perspektiv på de globale udfordringer, som målene skal løse, med os, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, der sammen med økologisektionen i L&F, Seges, Icrofs på Aarhus Universitet og Biodynamisk Forening står bag Økologikongressen.

- Vi skal hele tiden udvikle økologiens bæredygtig og blive bedre til at udnytte vores ressourcer. Økologien skal gå foran, når det gælder bæredygtig fødevareproduktion. Det må forbrugerne aldrig være i tvivl om, siger Hans-Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer.

I løbet af kongressens 58 temamøder, debatter og plenums vil der være fokus på økologiens bæredygtighedsgrad i dag.

Økologi-Kongressen har med jævne mellemrum været afholdt i Danmark siden 1998. Siden 2009 hvert andet år.

Læs også