Agritechnica: Case IH Puma-serien udvides

Semi-Powershift-transmissionen på Case IH Puma-traktorerne har fået nye specifikationer og førerkabinen har fået lavprofiltag.

Case IH’s præsenterer tre nye Puma X-traktorer, model 140, 150 og 165, der nu kan fås med nye basisspecifikationer som et alternativ til kunder, der søger enkle funktioner i hk-området fra 140 til 165 hk.

De nye Puma X traktorer er ligesom de andre Case IH Puma-traktorer bygget på IH’s fabrik i St. Valentin i Østrig.

Puma X-modellerne, der er forsynet med Case IH’s Semi-Powershift-transmission med 6 trin, adskiller sig fra Puma Multicontroller-traktorerne med højere specifikationer og Full-Powershift samt Puma CVX-modellerne med trinløs transmission.

 

Velegnet til kvægbedrifter

HK-områderne i de tre nye modeller er 140, 150 og 165 hk og traktorerne er bygget rundt om en lettere bagaksel, hvor mange af de vigtigste ændringer findes i kabinen.

Kabinen er blevet udstyret med funktioner, der tilgodeser landmænd med kvægbrug. Puma-X kabinen er for eksempel udstyret med lavprofiltag, der gør det lettere at køre ind i bygninger, og en dør i højre side, der kan åbnes, foruden førerdøren i venstre side.

En PTO-pakke med 540/1000 omdrejninger pr. minut er standard. Endvidere findes der en omfattende belysningspakke med fire halogenarbejdslygter monteret på taget.

 

Læs også