Skat rykker ud for at inddrive mere gæld

Der skal ansættes 300 nye skattemedarbejdere i Jylland og på Fyn

Anden del af udflytningsplanen på skatteområdet er nu på plads, og det betyder, at der ansættes 300 nye medarbejdere i Thisted, Grenaa, Middelfart, Tønder, Herning og Ringkøbing.

Medarbejderne skal styrke området for inddrivelse af gæld.

- Det er en af regeringens absolutte hovedprioriteter at sikre udvikling i hele landet. Og det er samtidig afgørende for mig som skatteminister, at vi får rettet op på inddrivelsen af gæld, som i øjeblikket er hårdt ramt. Nu går vi så i gang med at opruste markant på inddrivelsen, og jeg er meget tilfreds med, at det sker mange forskellige steder på Danmarkskortet, lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Stillingerne udgør som nævnt anden del af den store udflytning på skatteområdet, hvoraf de første 275 arbejdspladser er allerede eksisterende stillinger, som rykkes fra Hovedstaden og ud i andre dele af landet.

Skat vil i den kommende tid gå i gang med at udmønte planen, som skal udrulles over de kommende to år.

Læs også