Journalistforbund stævner L&F i MRSA-sag

Dansk Journalistforbund mener, at det er af offentlig interesse at vide, hvilke landbrug der er inficeret med MRSA CC398

Landbrug & Fødevarer (L&F) bliver nu stævnet af Dansk Journalistforbund (DJ) på vegne af to journalister. Det skriver Information.dk.

DJ ønsker at stoppe L&F fra at forhindre Fødevarestyrelsens udlevering af dokumenter om landbrug, der er inficerede med MRSA CC398.

For nogle måneder siden udtalte Folketingets Ombudsmand, at Fødevarestyrelsen ikke havde nok grundlag til at hemmeligholde navn og adresser på smittede bedrifter. Men L&F stævnede staten for at få ændret den afgørelse.

- Vi er indtrådt i sagen og nedlægger selvstændig påstand om, at materialet skal udleveres, og at L&F’s krav om opsættende virkning skal afvises, siger DJ’s advokat, Tyge Trier, til Information.dk.

Ifølge DJ er oplysningerne om MRSA-inficerede landbrug af stor offentlig interesse, fordi de omhandler fødevaresikkerhed.

Læs også