Fare for lukning af store gartnerier

En undersøgelse fra Københavns Universitet indikerer, at syv af landets største gartnerier er i fare for at lukke

Danske potteplantegartnerier har det svært. Syv af landets største gartnerier er i fare for at lukke inden for et år, vurderer seniorforsker fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Henning Otte Hansen. Det skriver DR Fyn.

- Energiafgiften PSO er utrolig høj i forhold til resten af Europa. Samtidig er priserne på potteplanter i bund på grund af en overforsyning på hele det europæiske marked, siger Henning Otte Hansen til DR Fyn.

I de syv gartnerier, der er med i undersøgelsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er der op imod 2.000 ansatte, hvis man regner afledte erhverv med.

Hos fynske Rosa Danica siger indehaver Torben Moth Madsen til DR Fyn, at man her overvejer at få flere robotter ind i produktionen og eventuelt nedlægge en afdeling.

Læs også