Ekspert tror på fortsat støtte til landbruget

Danskerne er generelt blandt de mest kritiske i EU, når det kommer til landbrugsstøtte

Europa-Kommissionen har undersøgt de europæiske befolkningers holdninger til landbruget og EU’s landbrugspolitik.

Og ifølge analysen mener danskerne, at landbrugsstøtten er for høj. Det skriver Landbrug & Fødevarers webmagasin Foodculture.dk.

Men danskerne svarer også, at landbrugsstøtten er til fordel for hele befolkningen – og ikke blot for landmændene. Seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen peger på, at undersøgelsen er en god indikator for, at landbrugsstøtten er kommet for at blive.

- Selvom vi er forholdsvis kritiske over for landbrugsstøtten i Danmark, er landbrugslandene i Syd- og Østeuropa meget store tilhængere af den. Jeg tror, at støtten i fremtiden i højere grad bliver en gulerod til de landmænd, der dyrker deres landbrugsjord mest miljørigtigt. Men jeg tror aldrig, vi får en landbrugssektor i EU, der er hel fri for økonomisk støtte, siger han til Foodculture.dk.

Læs også