Formand: Økologi skal have en central plads

Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster mener, at landdistriktsprogrammet skal være løftestang for økologi

Til efteråret tager politikerne på Christiansborg fat på forhandlingerne til landdistriktsprogram 2014-2020.

Og hos Økologisk Landsforening spiller man nu ud med en række økologiindsatser, der skal gøre det kommende program til en løftestang for økologisk afsætning og udvikling.

- Økologisk landbrug og fødevarevirksomheder fungerer som en løftestang for landdistrikterne med bidrag til høj værdiproduktion, jobskabelse, renere natur og drikkevand og et levende landskab og lokalsamfund, siger formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, i en pressemeddelelse.

- Derfor skal det danske landdistriktsprogram også fortsat være en løftestang for økologi, bakke de økologiske producenter op og bidrage markant til økologiens vækst og udvikling.

Økologisk Landsforening har stillet en række forslag til det kommende landdistriktsprogram. Blandt forslagene er blandt andet støtte til økologiske biogasanlæg, større økologisk produktion i samspil med naturpleje samt fastholdelse af ordningen til fremme af økologisk afsætning, eksport, uddannelse og mere økologi i offentlige køkkener.

Læs også