De første danske jordbær er plukket

Familiefirmaet Hunsballe Grønt ved Skælskør har leveret de første danske drivhusjordbær

Det har været en kold vinter, men nu er sommeren måske på vej.

I hvert fald er det nu muligt at få en smagsprøve på den danske sommer, idet de første danske drivhusjordbær er blevet leveret af familiefirmaet Hunsballe Grønt ved Skælskør. Det skriver P4 Sjælland.

- Der har været godt med blomster, og vi har haft utrolig meget lys i marts. Og det er vigtigt for jordbærrenes vækst og trivsel, siger leder af Hunsballe Grønt Claus Hunsballe til P4 Sjælland.

Ifølge P4 Sjælland høster Hunsballe Grønt årligt omkring 120 tons drivhusjordbær.

Læs også