Arla-konkurrent investerer millioner i mejeri

Britiske Dairy Crest har meddelt, at mejerigiganten har planer om at investere fem millioner pund i mejeri i London

En af Arla konkurrenter på det britiske marked har planer om at poste mange penge i moderniseringen af et mejeri.

Dairy Crest har således offentliggjort, at man vil investere fem millioner pund i et stort mejeri ved Chadwell Heath i det østlige London. Det skriver Farmers Weekly.

Pengene skal bruges på at modernisere mejeriet, så det kan drives på en mere effektiv måde.

Ifølge Farmers Weekly har Dairy Crest blandt andet valgt at investere de mange millioner i mejeriet, fordi det er lykkedes virksomheden at bibeholde sin kontrakt med en af Storbritanniens store supermarkedskæder – Sainsbury’s – frem til 2017.

Læs også