Dyrskue for både børn og voksne i Thisted

Udstillere ved Dyrskuet Thy-Mors har evalueret årets dyrskue, og arrangørerne har lyttet til forslagene

Det skal summe af liv på dyrskuepladsen.

I hvert fald ifølge udstillerne på Dyrskuet Thy-Mors, som på et møde har evalueret dette års dyrskue. Derfor har arrangørerne valgt at komprimere dyreudstillingen til at foregå om lørdagen, når der til næste sommer igen er dyrskue i Thisted.

Formanden for dyrskueudvalget, Kristoffer Kappel, forklarer i en pressemeddelelse, at man dermed forventer at prioritere den faglige udstilling om lørdagen.

Dagen inden bliver der fokus på "Landbruget i børnehøjde" og indslag af forskellig art fra lokale foreninger og så videre.

- Erhvervsudstillere har tilkendegivet, at de også meget gerne vil deltage fredag med forskellige konkurrencer, siger Kristoffer Kappel.

Dyrskuet Thy-Mors finder sted på dyrskuepladsen i Thisted den 7. og 8. juni 2013.

Læs også