Prisen på byg og hvede er vendt

Danske planteavlere bør interessere sig mere for vinterbyg frem for flerårs hvede, påpeger DLG's direktør.

Hvede efter hvede - så går ikke aldrig helt galt. Byg og andre vekselafgrøder er hos mange planteavlere i en årrække kommet i anden række i afgrødevalget. Men sådan bør det ikke være længere, lyder opfordringen fra DLG's administrerende direktør, Asbjørn Børsting.

På en planche viste han ved sit indlæg på NutriFair-messen i går, at prisudviklingen på verdensplan for et års tid siden vendte, således prisen for vinterbyg siden har ligget en halv snes kroner over hvedeprisen. Og det tegner til at ville fortsætte.

- Klimatisk ligger Danmark godt for dyrkning af vinterbyg og vårbyg. Samtidig spiller de strammere gødningsregler ind i forhold til 2. og 3. års hvede. Generelt er det billigere at dyrke vinterbyg, og med forskellen i afregningsprisen viser de nyeste beregninger, at dækningsbidraget kan ligge omkring 1.000 kroner højere i foderbyg end i foderhvede, nævnte direktør i sit indlæg.

Til kamelfoder
Dertil kommer muligheden for at afsætte en del byg som maltbyg til ølbrygning.

- Men ellers kan det lyde som en dårlig vittighed, for faktisk er Saudi Arabien verdens største importør af foderbyg, i størrelsesorden 44 procent af eksporten. Her bruges nemlig store mænger byg til kamelfoder, fortalte direktøren.

Samtidig kunne han oplyste, at bygproduktionen på verdensplan i en årrække er faldet, mens andre afgrøder, f.eks. majs er steget.

Fornuftig prisudvikling
I det hele taget ser Asbjørn Børsting en fornuftig horisont for kornproduktionen.

Globalt er der god balance mellem produktion og forbruget af korn. Derfor ser han heller ikke tegn til de store ændringer fra det nuværende niveau på 120-140 kroner pr. hkg, forudsat der ikke sker store udsving i den globale produktion eller på efterspørgslen.

- Kornpriserne følger olien og de andre råvarer, og selvfølgelig kan der her ske udefrakommende påvirkninger, for eksempel hvis Hormuz-strædet lukkes, påpeger DLG-direktøren.

Cisgenese
I sit indlæg var han naturligvis også inde på, at den øgede befolkningsmængde i verden generelt vil bevirke et større behov for korn og fødevarer.

Derfor beklager han, at Europa ikke er med på GMO-vognen, som andre verdensdele. Seneste eksempel er BASF's overflytning af al GMO-forskning fra Tyskland til USA.

- Mange tror, at vi kan leve af at forske, men forskning og produktion hænger nu engang sammen. Derfor kan vi måske sætte vor lid til den nye middelvej mellem konventionel og GMO-dyrkning - den såkaldte cisgenese (modificering af generne kun i samme art, red.). Det ser ud til at have en større acceptgrad.

Dansk fremtid
Derfor var det da også en positiv foderstofdirektør, som kunne afrunde med at fastslå, at der er en fremtid for dansk husdyrproduktion.

- Men det kommer til at ske med større omkostninger til foderet. Mindst spiller energiprisniveauet her ind, men det stiller også større krav til forskning, produktivitet, kapitaltilførsel og bedre nationale rammebetingelser.

- Især er det glædeligt at se kvægbranchens optimistiske prognoser for mælkeproduktionen herhjemme i de kommende år, mens der nok må forventes sværere tider for svineproduktionen med faldende soantal, sluttede Asbjørn Børsting.

I denne tid er der ekstra stor opmærksomhed på dødeligheden blandt pattegrise og smågrise.

På de seneste to dages messe i Fredericia har DLG og Tjørnehøj Mølle præsenteret en foderautomat, netop beregnet på de svage, små grise.

- Der har været rigtig stor interesse, og vi har solgt flere automater, fortæller agronom Sussi Thomassen fra Tjørnehøj Mølle.

Af de 500 automater, som efter introduktionen for et år siden er blevet installeret i danske stalde, er enkelte placeret i fareafdelingen med fælles adgang fra flere stier, i de såkaldte babyafdelinger eller i særligt afsnit af klimastalden for de mindste og svageste grise.

10 gram ad gangen
Automaten giver foder som ved soens diegivning, det vil sige små men hyppige portioner.

- Den giver kun 10 gram specialfoder hver gang, med vandtilførsel efterfølgende, siger Sussi Thomassen, og anbefaler, at automaten er åben døgnet rundt, ganske som grisene har været vant til ved soen. Til gengæld er det også en fordel kun at tillade tilførsel af foder i 45 minutter ad gangen, således grisene når at rense truget hver time.

Doseringen aktiveres af grisene ved at berøre en ring over fodertruget. Og selve indstillingen af smågriseautomaten sker på et display ovenpå foderbeholderen.

 

Læs også