Mange landmænd venter på at bygge svinestalde

SVINEFALD I SIGTE: Men det er næsten umuligt af få projekterne finansieret. Det kan føre til et fald i dansk svineproduktion.

Mange landmænd vil gerne i gang med at bygge nye svinestalde, men det er næsten umuligt at få projekterne finansieret i den nuværende økonomiske situation. Ikke mindst på Fyn venter svineproducenterne på bedre tider.

- Fyn er nok særlig hårdt ramt. I 2006, året før amterne blev nedlagt, kom der næsten ingen godkendelser igennem Fyns Amt, og i 2007, hvor kommunerne overtog miljøgodkendelsen af landbrug, kom der heller ingen godkendelser igennem, fordi kommunerne ikke vidste, hvad ben de skulle stå på, påpeger chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice.

Han betegner den nuværende situation som dyster, og peger på, at meget afhænger af, hvordan svineproducenterne økonomisk set kommer ud af 2010.

- Bankerne sidder og venter på, hvad den enkelte landmand kan præstere på bundlinjen, når regnskabet gøres op. Der var ikke sorte tal i 2008 og 2009, og hvis der heller ikke kommer det i 2010, så vil bankerne næppe se nogen grund til at få yderligere gæld i svineejendommene, forudser Jan Brochstedt Olsen.

Kontrakter bliver opsagt
Ifølge konsulenten er det kun omkring 10-20 procent af de bedste svineproducenter, som i dag selv kan være med til at bestemme, om de vil bygge eller ej, fordi de har nogle forhold – så som lav gæld i ejendommen – som gør det muligt for dem at låne penge.

Den dystre finansielle situation kan få landmændene til at droppe soholdet.

- Nogle af vores landmænd er begyndt at opsige deres kontrakter på indkøb af sopolte her ved udgangen af 2010. Det gør de, fordi de kan se, at de ikke kan leve op til 2013 problematikken, hvor der bliver krav om løsgående søer, fortæller Jan Brochstedt Olsen, som vurderer, at det samme vil ske i lande som Tyskland og Holland.

- Vi regner med, at 40 procent af de fynske soholdere mangler at få lovliggjort deres produktion i forhold til 2013-problematikken. Det kan godt gå hen og resultere i en nedgang i antallet af søer på mellem fem og 10 procent, vurderer chefkonsulenten, som tilføjer, at det på sigt kan gavne dem, som har mulighed for at fortsætte som soholdere.

- Hvis produktionen i Europa for eksempel falder med fem procent ved udgangen af 2012, så kan det blive rigtig godt for dem, som holder ved. Det handler jo i bund og grund om udbud og efterspørgsel, siger Jan Brochstedt Olsen.

Risiko for fald i svineproduktionen
Formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, ser ikke optimistisk på svineproducenternes situation set i lyset af 2013 problematikken.

- De sobesætninger, som ikke har indrettet sig på 2013 problematikken, vil formodentlig køre videre, så lang tid de kan, men når de får pistolen sat for tindingen, vil mange sandsynligvis vælge at sætte søerne ud, vurderer Niels Rasmussen.

Der er med andre ord en reel risiko for, at smågriseproduktionen i Danmark falder.

- Det vil betyde, at dansk svineproduktion fremover ikke kommer til at fylde så meget som nu, og det vil samfundsøkonomisk være en katastrofal situation, mener landboforeningsformanden.

- Nu er der begyndt at komme nogle miljøgodkendelser igennem ude i kommunerne, men mange af dem vil ikke blive udnyttet, fordi landmændene ikke har mulighed for at få projekterne finansieret, og det er rigtig kedeligt, siger Niels Rasmussen.

Vækstkautionen virker ikke
Den fynske landboforeningsformand peger på, at den finansielle sektor burde påtage sig deres del af ansvaret for at få konjunkturerne skubbet i den rigtige retning ved at få skabt et gunstigt investeringsklima omkring svineproduktionen.

- Vi har en notering, der nu vender den rigtige vej, og som gør, at der igen er et positivt cash flow på mange svinebedrifter. Det burde afstedkomme en større villighed hos den finansielle sektor til at finansiere de nødvendige investeringer i landbruget, siger Niels Rasmussen.

- De siger godt nok, at de er villige til at finansiere rentable projekter. Problemet er bare, at der ingen rentable projekter er i øjeblikket. Derfor bider tingene sig selv negativt i halen. Hvis der ikke bliver investeret og skabt efterspørgsel efter jord, så får vi ikke priskurven til at vende den rigtige vej, og så er egenkapitalerne under landbrugserhvervet ikke-eksisterende, siger Niels Rasmussen, som tilføjer, at den vækstkaution til landbruget, som Folketinget har vedtaget, ikke har ført til en mærkbar bedring af situationen.

- Jeg er sikker på, at de politiske intentioner har været, at vækstkautionen skulle løse op for finansieringsproblemerne i landbruget, Men de betingelser, man stiller om 10 procent i afkast til kapital og ejeraflønning, som er de krav man stiller til industrien, kan vi ikke leve op til i landbruget. Så lige nu løser vækstkautionen ikke erhvervets finansieringsproblemer, siger Niels Rasmussen.

Handel med landbrugsejendomme
Det, som kan bringe udviklingen i den rigtige retning, er ifølge landboforeningsformanden, at der bliver skabt et synligt marked for handel med landbrugsejendomme, og at jorden kan værdisættes til 150.000-170.000 kroner pr. hektar.

- Men, siger han, det har desværre lange udsigter på Fyn, fordi vi har en pulje af ejendomme, som nu vil blive tvangsrealiseret. Så det er svært at få skubbet udviklingen i den rigtige retning.

Den finansielle krise i landbruget rammer også byggebranchen hårdt. Der realiseres næsten ingen byggeprojekter på Fyn i øjeblikket.

- Vi har aldrig nogensinde haft så mange tilbud på byggerier liggende. Vi har faktisk byggeprojekter til landbruget for 150 millioner kroner ude, men de kan ikke realiseres på grund af finanskrisen, fortæller Flemming Berthelsen fra byggefirmaet F. Berthelsen i Heden.

Normalt har F. Berthelsen en ordrebeholdning på 15-20 millioner kroner hele tiden, men for tiden har virksomheden kun to renoveringsprojekter i gang på landbrugsområdet.

- I 2009 troede jeg, at landbrugsbyggeriet ville komme i gang i løbet af efteråret. Det skete ikke. Nu er vi i efteråret 2010, og nu tror jeg først på, at det kommer i gang, hvis tingene udvikler sig positivt i USA, siger Flemming Berthelsen.

Svinenotering skal op
Han peger på, at økonomierne i Kina og Rusland tordner frem, men hvis ikke amerikanerne kommer med, så vil Danmark ikke få det opsving, der er så hårdt brug for i byggebranchen.

- Hvis vi bare kunne komme i gang med en to-tre svinebyggeriet, men det kan vi først håbe på at komme en gang i 2011. Der skal en højere svinenotering til, før bankerne vil være med til at finansiere byggeriet af svinestalde igen, siger Flemming Berthelsen, som vurderer, at noteringen skal over 11 kroner, før bankerne vil være med til at sætte noget i værk.

- Men, tilføjer han, der skal ikke så meget til, før tingene kan vende. Hvis forbruget i Kina og Rusland stiger med bare en procent, så vil vi slet ikke kunne følge med. Men lige nu kan vi kun håbe på, at vi får nogle renoveringsprojekter i forbindelse med 2013 problematikken.

Læs også