Jordpriserne har stabiliseret sig

Mæglere vurderer, at jordpriserne ikke falder yderligere i denne omgang.

På grund af det lave antal af handler er det i øjeblikket yderst svært for landbrugsmæglerne at lave statistik på jordpriserne.

Markedet er nemlig fortsat helt gået i stå, som det har været siden finanskrisen gjorde sit indtog i efteråret 2008.

Erling Bøndergaard fra Landbrugsmæglerne, der sælger ejendomme over hele landet, fortæller dog, at man i den seneste periode typisk ser handler på mellem 175.000-200.000 kroner. Jordprisen har dog en enkelt gang i juli ved en handel været oppe på 225.000 kroner pr. hektar, mens den laveste pris har været 160.000. Prisen er dog utroligt egnsbestemt.

- Men generelt så mener jeg, at tingene i den kommende periode ikke falder yderligere. Ikke mindst på grund af de stigende kornpriser, som vi ser i øjeblikket. Bunden den er helt klart nået. Det er jeg meget sikker på, siger Erling Bøndergaard.

Han tror dog ikke på, at ejendomspriserne vil stige, som det var tilfælde i 2007, da kornpriserne sidste gang også steg voldsomt. Dengang steg ejendomspriserne med 25 procent.

- Det tror jeg ikke på, vil ske den her gang, siger Erling Bøndergaard videre.

Markedet stabiliseret
Hos ejendomsmægler Bent Mulbjerg fra agriteam.dk i Varde, kan man naturligvis også nikke genkendende til, at der ikke bliver  handlet meget jord, men når det sker, så er det til en pris på mellem 125.000-175.000 kr.

Bent Mulbjerg tror også på, at de stigende kornpriser er med til at stabilisere markedet, og sikre, at der ikke sker yderligere dyk i jordpriserne, som man har set så mange gange de sidste par år, Priserne på jord var på deres højeste.

- Men der er ikke så mange købere i markedet lige nu. Det er meget svært at få nogle handler igennem, fordi det kræver jo, at der også er noget indtjening i landbruget, lyder det fra Bent Mulbjerg.

Pengeinstitutter må på banen
Begge ejendomsmæglere kan sagtens skrive under på, at de deler samme holdning til den kritik af banker og realkreditinstitutter, der har genlydt igen og igen i den seneste tid, om at de ikke er interesseret i at låne penge ud til landbruget.

- Det er meget svært. Der er rigtig mange pengeinstitutter, der har dikteret, at de gerne vil have færre landbrug som kunder, siger Bent Mulbjerg.

Erling Bøndergaard mener, at pengeinstitutternes modvilje mod at låne penge til landbruget er den helt store stopklods i øjeblikket.

- Der er folk, der gerne vil handle jord lige nu. Køberinteressen er der helt klart, men de kan bare ikke få det finansieret, siger han.

Han giver som eksempel, at hvis jordprisen er på 150.000 kroner pr. hektar, så vil pengeinstitutterne maksimalt i dag kun gå med til at finansiere 60 procent. Dermed får landmanden kun 90.000 kroner i hånden og skal selv ud at finde resten.

Den skal de så finde i friværdien i den øvrige ejendom, de har, og det er der jo ikke så meget af længere eller også skal de have dem i kontanter, og det er der heller ikke så mange, der har.

- Det gør at situationen er helt låst. Og når så samtidig realkreditinstitutterne bruger en meget lav jordpris i deres beregninger for deres lånegrundlag, så er det svært, siger Erling Bøndergaard.

Læs også