Krisehjælp hjælper de forkerte

De miljø-økonomiske vismænd mener, at regeringens milliard til landbruget forsinker den naturlige strukturudvikling.

Det er en dårlig idé, som regeringen har fået, når de ved at lette på jordskatterne i 2011 og 2012 støtter landbruget med i alt én milliard kroner.

Det mener de miljø-økonomiske vismænd, der i går offentliggjorde deres årlige analyse.

Vismændene vurderer, at det er de forkerte landbrug, man hjælper, når man nu har besluttet sig for at hjælpe, og at krisehjælpen risikerer at forsinke og fordyre en strukturudvikling mod større og mere effektive brug.

Ifølge overvismand, professor i økonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, er det nemlig ikke en generel håndsrækning til alle landbrugsbedrifter, som der er brug for.

Ifølge ham findes der nemlig en meget stor gruppe af landbrug, der er stærkt solvente, og så findes der en gruppe, der selvom de får krisehjælp alligevel vil blive nødt til at dreje nøglen om, som er meningsløse at hjælpe.

Forkert sigte
- Og så findes der en mindre gruppe af jordbrugere, nogle højproduktive landmænd, der er kommet ud i nogle problemer på grund af stor låntagning, men som på længere sigt har en drift, der er stor nok til, at de kan klare sig. Dem vil jeg ikke afvise, at der kan være idé om at hjælpe, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han mener, at sænkningen af jordskatter slet ikke er målrettet mod denne gruppe af landmænd, men i stedet mod alle jordejere som sådan.

- Og hvis det virkelig kan være sandt, at den slags landbrug har en drift, der er stor nok, så burde den slags landbrug også kunne ordne det med sine egne kreditorer. Det er kun i kreditorernes interesse at få driften til at fortsætte, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

 

Konkurrenceevnen
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener også, at jordskatterne slet ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen, som Landbrug & Fødevarer blandt andet giver udtryk for, at det har.

- En permanent nedsættelse af jordskatterne vil blot betyde en højere jordpris. Det vil sige, at næste landmand, der skal overtage jorden, enten ved køb eller udvidelse, så bare står over for en tilsvarende højere jordpris, siger overvismanden.

Han fortæller, at det regeringen har gjort i tirsdags i forbindelse med regeringsgrundlaget (med lettelserne på de to gange 500 millioner kroner i 2011 og 2012) præcis er den form for støtte, som man advarer imod.

Tre kriterier
Hvis man endelig skal støtte, så er der tre kriterier ifølge vismændene, der skal være opfyldt.

For det første skal støtten være midlertidig. Er den ikke det, så betyder det, at den er en varig udgift for staten, og så skal andre skatter være større permanent. For det andet skal den have karakter af en engangsforestilling.

- Det skal den være, så man ikke fortæller landmændene, at når de har foretaget sig noget meget risikabelt, så bliver de reddet ud af suppedasen af staten. Har det ikke karakter af en engangsforestilling, så vil det stimulere til risikobetonet adfærd i landbruget, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det tredje punkt er, at støtten skal være meget målrettet mod den gruppe, der har brug for hjælp, og som har chancen for at overleve.

- Af de her tre kriterier er midlertidighedskriteriet ved den her konkrete støtte på de to gange 500 millioner kroner gennem jordskatterne rigtig nok opfyldt, men det kræver også, at man tager det af om to år, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han kan dog frygte, at ved at man hjælper landbruget over jordskatterne, så vil landmændene - når skatten tilbageføres i 2013 - opleve det hele til den tid som en stramning.

Læs også