ÅBEN STALD: Med en helt ny stald og seks malkerobotter har parret Janni og Martin Fisker skullet vænne sig til at passe køer på en ny måde.
Før var der 140. Nu er der 420. Køer altså. De går i et helt nybygget staldanlæg på 7.500 kvadratmeter med seks nye Lely robotter. Bygherrerne er Janni og Martin Fisker, Lime på Djursland. De startede med at købe en ejendom i 2001, og i dag er tre ejendomme lagt sammen. De driver 360 hektar og har fire ansatte.
Da de i 2006 begyndte at tale om at bygge ny stald, var der mange overvejelser, der skulle gøres.
- Vi havde alle muligheder, for vi startede på en frisk, fortæller parret, der har bygget deres nye staldanlæg op helt fra bunden.
Stalden, der er bygget af HPH Totalbyg, Fur, blev taget i brug den 21. juli efter en byggeperiode på kun fire måneder. I modsætning til den tidligere ejendom i Skørring ligger den nye stald nu uden for byen.
Robotter eller malkestald
En af de helt store overvejelser gik på, om der skulle være robotter eller en traditionel malkestald.
- Vi var egentlig glade for at malke 150 køer, fortæller Janni Fisker.
I starten var hun ikke meget for ikke at have fat i hver enkelt ko hver dag.
- Jeg har altid haft den holdning, at jeg ikke ville have robotter, fordi jeg ville have fat i koen, fortæller hun.
Arbejdslettelse
Men alligevel besluttede parret at sætte robotter ind. De turde ikke at malke mere end dobbelt så mange køer, for Janni Fisker var allerede begyndt at mærke sporene efter det hårde, monotone, fysiske arbejde i malkestalden. Beslutningen har betydet, at Janni Fisker helt har ændret holdning.
- Jeg er virkelig glad for vores valg. Det er en kæmpe udfordring at få det til at køre og bruge alle de redskaber, der ligger i computeren, fortæller hun.
Det har heller ikke betydet hverken ydelsesnedgang eller dårligere mælkekvalitet.
- Vi har slet ikke haft indkøringsproblemer, fortæller parret.
Fra en til fire
Udvidelsen har betydet, at der nu er fire ansatte i stalden i forhold til blot en tidligere.
- Vi skal lære at have ansatte, fortæller parret.
Også af hensyn til at have ansatte er robotten en fordel.
- Det er meget nemmere at få det til at gå op med ferier og fridage, fortæller de.
Nemt at holde opsyn
Valget af robotterne betyder også, at arbejdsopgaverne er ændrede.
- Det er en helt ny måde at passe køer på. Nu står vi ikke længere i malkestalden mellem to og fire timer om dagen. Nu har vi opsynet gennem computeren, fortæller Janni Fisker.
Staldens er også opbygget således, det er nemmere hurtigt at få et overblik over de køer, der skal holdes et ekstra øje med.
Staldanlægget er delt op i to huse. Et med malkekøerne og de seks robotter og et med kalve og goldkøer. Kvierne går på en af de tidligere ejendomme. Fra indgangen går man direkte ind mellem separeringsafdelingerne, der ligger bag ved robotterne midt i huset. Går man videre, ender man direkte hos kælverkøerne.
- På den måde er det meget hurtigt at få et overblik, fortæller Martin Fisker.
Det vi gerne vil
Men det er ikke kun den nye måde at passe køer på, der har udfordret det unge par. Henover sommeren, der har været præget af byggestress, er familien også blevet udvidet til tre, da deres lille søn kom til verden.
Og så ramte finanskrisen midt i byggeplanerne.
- Det har givet ekstra udfordringer og mere kontakt med banken, som stadig er meget positive, fortæller Martin Fisker.
Og parret tænker aldrig, at de ikke skulle have udvidet.
- Inden vi gik i gang, satte vi os ned og blev enige om, at det var det, vi gerne ville. Vi vil have det frie liv på landet. Det er det vi vil i fremtiden, og vi har begge lyst til udfordringen, siger Janni Fisker.
I Janni og Martin Fiskers nye kostald gemmer der sig en Danmarksnyhed i gulvhøjde. På det faste gulv kører der nemlig en robotskraber.
- Det er den første robot, vi har bygget om til at skrabe fast gulv, fortæller direktør Tommy Wollesen fra Cow-welfare, der har leveret tre Joz Tech-robotter til stalden.
Joz Tech er en hollandsk skraber, der normalt er beregnet til spaltegulve, hvor den ofte kan komme af med materialet. På et fast gulv derimod skal det skubbes mange meter. Hos Janni og Martin Fisker drejer det sig om op imod 60 meter.
Det betyder, at skraberen skal være stærkere end på spaltegulve, og Haderslev-firmaet Cow-welfare har derfor bygget skraberen om.
- Vi har tunet skraberen, ligesom man tuner en bil, fortæller Tommy Wollesen.
Klovproblemer det største problem
Virksomheden oplever en stor interesse for skraberne, og senest har de udviklet et vinklet skraberblad til gulve med gyllekanaler i midten, så gyllen bliver ledt ned i kanalen.
- Det er så vigtigt, at gulvene bliver holdt rene. Klovproblemer er det største problem, vi har i kvægstalde i dag, siger Tommy Wollesen.
Han fremhæver også, at robotskraberen ikke har hjørnehjul, wirer eller kæder, som køerne kan træde eller falde i.
Nem hjælper
Joz Tech er computerstyret, og den kan programmeres til at køre bestemte ruter alt afhængigt af behov. Den finder selv tilbage til ladestationen, og den kan køre 18 timer på en opladning.
Skraberens sliddele er et trækhjul og en gummilæbe på skraber-bladet.
- Derudover er der ikke meget vedligehold. Der er ingenting, der kan gå i stykker, siger Tommy Wollesen.
For syv til otte år siden lå gennemsnitslevetiden på de hollandske køer på omkring 1000 dage fra første kælvning til slagt. I dag ligger den på 1328 dage.
I Danmark ligger gennemsnitslevetiden i dag på 950 dage.
En af forklaringerne på den hollandske fremgang er et avlsarbejde, hvor køernes bevægelse vægtes med 50 procent i bedømmelsen af lemmer. I Holland indregnes bedømmelsen i avlsindekset. Det gør det ikke i Danmark.
- Endnu, tilføjer Lars Juellund, der er salgskonsulent i det danske firma BC DK Breed n Care, som forhandler sæd fra den hollandske kvægavlsforening CRV.
- Det vigtigste på koen er dens lemmer. Hvis benene er for dårlige, så er holdbarheden dårlig, understreger salgskonsulenten.
Han tilføjer, at der også spiller andre faktorer end genetik ind på de gode, hollandske resultater. Blandt andet er de hollandske køer i større udstrækning på græs, og besætningerne er mindre.
Produktion og udstiling
Breed n Cares avlsmål er at lave stærke køer, der kan holde til nutidens store staldsystemer, og som har et godt yver.
Idealet er en mellemstor produktions-ko, der kan æde meget grovfoder. Lige nu er der stor efterspørgsel på sæd efter den sortbrogede tyr Ralma O-Man cf Cricket.
Selvom avlsmålet i høj grad er en produktionsko, så kan Breed n Care også være med blandt udstillingskøerne.
Det viste de på Agro Nord, hvor der blev fremstillet en afkomsgruppe efter den rødbrogede tyr Poos Stadel Classic.
Det er Fur-virksomheden HPH Totalbyg, der står bag staldbyggeriet hos Janni og Martin Fisker.
Salgschef Jacob Westergren fremhæver selv, at der er lavet nogle gode løsninger i stalden med fokus på omkostningerne.
Blandt andet er der åbne gardiner næsten helt til gulvet. Det betyder, at der er brugt færre elementer, og det har gjort byggeriet billigere.
- Til gengæld har køerne fået mere luft og lys, siger Jacob Westergren med et smil.
Også på velfærdsfaciliteter og tankrum har man minimeret omkostningerne ved at udnytte pladsen optimalt.
- Dér ligger der typisk nogle dyre kvadratmeter, siger salgschefen, der også er glad for, at byggetiden har været meget kort.
Midt i marts begyndte man, og stalden stod færdig midt i juli.
Hygiejne på foderbordet
Det er også HPH Totalbyg, der har leveret foderbarrieren, der er støbt ned i foderbordet.
- Barrieren betyder, at der aldrig bliver kørt i foderet, og der skal ikke skubbes foder sammen, fortæller Jacob Westergren.
- Det betyder også, at der altid er tilgængeligt foder. Det er vigtigt, at hvis en svag ko rejser sig efter foder, så er der også noget, tilføjer bygherre Martin Fisker.
Foderet lægges ud med en fuldfoderblander, og en skubber monteret på minilæsseren gør rent.
HPH Totalbyg har 80 procent af deres opgaver inden for landbrug og 20 procent indenfor industribyggeri samt parcel- og sommerhuse. Der er 30 ansatte. Hovedkontoret ligger på Fur, og der er en afdeling i Hadsten.
Elev Line Petersen og Svend Erik Enevoldsen, der hovedsageligt er i marken, er enige om, at de nye Lely robotter er smarte og har lettet deres daglige arbejde. - Vores arbejdstider er blevet mere fleksible, fordi vi ikke skal malke på bestemte tidspunkter. Og så møder vi ikke så tidligt, siger Line Petersen.