Landbruget skal lave klimavenlige fødevarer

51 procent af danske forbrugere peger på, at landbruget bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, så udslippet af drivhusgas ved dyrkning og fremstilling af fødevarer nedbringes.

Landbruget har allerede gjort utroligt meget for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, og i fremtiden vil vi endda reducere endnu mere, kunne direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter i går fortælle til en debatdag om fødevarer, klima og etik på Christiansborg.

Debatdagen var arrangeret af Forbrugerrådet og Etisk Råd og her var der masser af fokus på den betydning, som danskernes valg af fødevarer har på klimaet. Produktionen af fødevarer står således for mellem 22-31 procent af EU-landenes samlede effekt på klimaet, og husdyr står for 18 procent af den globale udledning af drivhusgasser.

Et af budskaberne var derfor, at danskerne skulle tænke sig om, når der skal vælges fødevarer. Deres valg har nemlig en stor betydning for klimaet.

Har reduceret 25 procent
Til at tale landbrugets sag ved gårsdagens debatmøde, var som nævnt direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter mødt op. Han kunne blandt andet tale på baggrund af en undersøgelse, som Forbrugerrådet har lavet, som viser, at 51 procent af danske forbrugere, mener, at landbruget bør tage ansvar for at ændre danskernes fødevarevalg, så udslippet af drivhusgas ved dyrkning og fremstilling af fødevarer bliver bragt ned.

- Svaret til om vi har et ansvar i forhold til de klimaudfordringer som Danmark står over for, der er svaret et blankt ja, sagde Claus Søgaard-Richter.

Han kunne herefter fortælle, at landbruget i perioden 1990-2007 har reduceret udledningen af drivhusgasser med 25 procent. I den samme periode har alle andre brancher opnået stigninger.

- Det er faktisk noget af en præstation, som landbruget har lavet, fortalte Claus Søgaard-Richter til debatmødet, som havde trukket fuldt hus i Landstingssalen på Christiansborg.

Han opfordrede derefter igen forbrugerne til at købe dansk, da man så ville vide, at det var klimavenlige fødevarer, som man ville få.

Dansk behøver ikke være bedre.
Noget drillende blev Claus Søgaard-Richter dog udfordret af forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl. Han gav ikke meget for opfordringen til at købe dansk. Han så langt hellere en mærkeordning, så man kan se belastningen på miljøet på fødevarernes indpakning.

- Nu hørte jeg dansk landbrug sige, at man skal købe dansk for det er klimavenligt, men det synes jeg, er en billig bemærkning. Man kan ikke vide, at fordi det er dansk, så er det klimavenligt. Vi forbrugere bliver fortabt. Der er masser eksempler, der viser det modsatte, sagde Rasmus Kjeldahl.

Ej heller synes han, at det fra landbrugets side var en præstation, at man havde reduceret forbruget af drivhusgasser med 25 procent siden 1990.

- Det er flot at dansk landbrug har reduceret med 25 procent, men sjovt nok, så er det kun sket, fordi der dengang var nogle miljøaktivister, der råbte op, så vi fik en vandmiljøplan. Var det ikke sket, så havde I i landbruget aldrig fået reduceret med 25 procent, sagde Rasmus Kjeldahl.

Høegh så paradokser
Med til konferencen var også Dansk Landbrugs tidligere viceformand, Henrik Høegh, som i dag er fødevareordfører i Venstres folketingsgruppe.

Han så masser af paradokser i sagen, og var ikke umiddelbart begejstret for idéen om at indføre den mærkeordning på fødevarer, som Forbrugerrådet så gerne ser. Der skal mere undersøgelse til.

- Den fødevare der kan få det bedste klimamærke, det er måske også den fødevare, der ikke har tilgodeset natur- og biodiversiteten. Altså at lave oksekød og samtidig lave biodiversitet er noget af det, som kan give den største udledning af Co2 pr. kilo produceret kød, hvorimod de dyr der går meget tæt, de har den laveste Co2-udløsning, fortalte Henrik Høegh.

Han fortalte, at han af samme grund heller ikke var begejstret for at indføre flere skatter og afgifter på de fødevarer, der har en høj belastning på klimaet.

- Altså laver vi en klima-moms får vi så at gøre med noget, som vi ikke ønsker på andre områder. Det kan jo nemt få producenterne til at tilsidesætte dyrevelfærd, sagde Henrik Høegh.

Læs også