Uge ét efter EU-kaos

(LANDBRUG SYD) April måned bød på noget nær kaos for landbrugskonsulenterne, der måtte kæmpe sig gennem stakkevis af EU-ansøgninger.

Konsulenterne hos landboforeningerne og familielandbruget er nu kommet på den rigtige side af den 25. april. Datoen var – efter en udskydelse – sat som den absolut sidste frist for at søge om støtte hos EU. Presset op til fristens udløb har været kolossalt blandt andre hos Landbrugsrådgivning Syd, der er et samarbejde mellem familielandbrugenes rådgivningscentre i Løgumkloster, Vejle, Bramming og varde:

- Det har været fremme i landbrugspressen, at planteavlskonsulenterne klynker. Det gør vi ikke! Vi har været igennem en meget travl periode med en stor arbejdsbyrde, og det har vi kæmpet os igennem. Det har givet mange timer og weekend arbejde, men vi nåede alle ansøgninger til fristen, fortæller Bo J. M. Secher, der er chefkonsulent for planteavl.

Hos Landbrugsrådgivning Syd har man lavet op mod 1500 EU ansøgninger mod normalt 1200. På landsplan kommer antallet af ansøgere op i nærheden af 70.000, og det er en stigning i forhold til sidste år på 23.000.

Den typiske nye ansøger – som er årsag til størstedelen af stigningen – er hobbylandmanden med to til fem hektar græs til hestene.

- Da det kom frem i medierne, at mindre landmænd kunne søge, blev vi nærmest bestormet af hobby-landmænd. For at de ikke skulle forstyrre arbejdet med vores faste kunder, arrangerede vi en EU-støttedag for dem, og det havde vi stor succes med. Senere sagde vi nej til den type kunder, siger Bo J. M. Secher, der fortæller at mange af de nye har fået informationen om støtte gennem deres nabolandmænd.

- Og det er egentlig kuriøst, fordi de penge, der går til hobbylandmændene, tages fra den samme kasse, som giver penge til produktionslandmændene, der så får færre penge, siger Bo. J. M. Secher.

På selve EU-støttedagen måtte Landbrugsrådgivning Syd alene i Løgumkloster sende 10 til 15 ansøgere hjem igen, fordi de simpelthen ikke havde areal nok til, at det kunne svare sig at søge – folk med en eller to hektar. Dertil kom nogle, der end ikke havde de 0,3 hektar, der er absolut minimum for at kunne søge støtte.

- For det kan ikke betale sig at søge for så lidt. Men der var enkelte som insisterede, og de fik selvfølgelig en ansøgning med, fortæller Bo J. M. Secher.

En anden del af stigningen skyldes, at det for kvægbrugere med mange forpagtninger har været interessant at splitte ansøgningerne op i to, i stedet for kun at lave én ansøgning. Det har været nødvendigt for at undgå, at den del af støtten, som stammer fra kvægproduktionen, skulle ende på de forpagtede arealer. Det ville nemlig betyde en stor risiko for tab, den dag forpagtningerne ophører.

- Det gav dobbeltarbejde. Men omvendt er vi godt tilfredse med, at det lykkedes os få etableret græsningsselskaber i Tønder-marsken, så vi der kunne nøjes med nogle få tilpasninger i stedet for, at hver enkelt forpagter skulle lave sine egne løsninger, siger Bo J. M. Secher.

Det største problem for konsulenterne har været de mange uafklarede spørgsmål, som har forsinket hele processen op til deadline:

- Helt galt gik det, da der få dage før fristen udløb kom alvorlige ændringer i fortolkningerne af regelsættet samt uklare meldinger om, hvorledes dette skulle håndteres.

Blandt andet mente direktoratet for FødevareErhverv først, at det var helt efter reglerne at splitte ansøgningen op i flere. En uge før fristens udløb kom der besked om, at det var en omgåelse af reglerne. Denne besked blev i sidste øjeblik ændret igen.

- Set i bakspejlet, er der ingen tvivl om, at myndighederne ikke har været klædt på til at starte reformen op allerede i 2005. Vi er nu gået i skarp dialog med dem, siger Bo J. M. Secher, der understreger, at medlemmerne har vist stor forståelse for konsulenternes arbejdssituation.

Læs også