Agersnegle ligeglade med hårdt vintervejr

(Effektivt Landbrug) SKULDERTRÆK: Sne og frost dræber måske de voksne agersnegle, men til gengæld beskytter sne de mange, mange æg i jorden, påpeger planteavlskonsulent.

Sidste uges vintervejr var ikke værd at sende en hund ud i, men til gengæld er der andre dyregrupper, der er kolde et vist sted, når hårdt vintervejr med frost og sne sætter ind. En af de dyregrupper, som er i stand til at hygge sig under snedriver er – desværre for landmænd med lerjord – agersneglene og deres æg. En vinter med hårdt vejr er de bekymrende ligeglade med, og hvis der oven i købet falder en del sne, har de det som blommen i et æg, for så beskytter sneen æggene mod kulden. Godt nok risikerer de voksne agersnegle at dø i vinterens kulde, men det er myriaderne af æg i jorden, der har betydning for bestanden, for de overstiger de voksne agersnegle langt i antal. Sneglene lever i seks til otte måneder, og i den periode kan de lægge op til 500 æg. Æggene klækkes efter tre–fire uger, og allerede efter halvanden måned er sneglene i stand til at formere sig. I den østjyske landboforening LRØ forventer Hans Raun ikke nogen nedgang i antallet af agersnegle, som følge af den vinter, der har været hidtil. - Æggene ligger simpelthen så godt beskyttet, at frostvejret ikke påvirker dem nævneværdigt, siger han. Udenlandske erfaringer viser dog, at en varm periode i marts med temperaturer mellem 10 og 12 grader afløst af tre-fire nætter med 8-10 graders frost udrydder mange snegle. Spørgsmålet er så, om også den forholdsvis varme periode, Danmark oplevede i januar og til dels i februar, nu gør indhug i sneglene på grund af den frost, der har været. Her er det Hans Rauns vurdering, at den varme periode lå så tidligt på året, at sneglene simpelthen ikke har nået at blive aktive nok til at blive overrasket af Kong Vinter.

Planteavlskonsulenten tror dog ikke, at 2005-vinteren lægger op til et specielt hårdt snegle-år i næste sæsons vinterraps og hvede. - Det, der er afgørende for sneglebestanden, er vejret hen over det kommende forår, sommer og efterår. Vinteren er ikke så vigtig, siger han. Hans Raun oplevede ikke voldsomt store problemer med agersnegle i efteråret, selv om den sidste del af høsten og efteråret blev temmelig våd. - I helt få tilfælde har der dog været landmænd, der har måttet så arealer om, og der er også en del steder, hvor vi har anbefalet bekæmpelse af sneglene, typisk op langs skel, hvor nabomarken er rajgræs. Normalt kan der opstå problemer i gamle rajgræsmarker, hvor der nærmest kommer en invasion af snegle, som nogle gange æder kornet, allerede inden det spirer, fortæller Hans Raun.

Angreb af agersnegle kan også være slemme efter »fugtige« forfrugter, såsom kløvergræs og brak. Risikoen er ligeledes større efter vintersæd end efter vårsæd, når landmanden bearbejder jorden om foråret.

Problemer med agersnegle forebygges ifølge Landscentret, Planteavl ved at holde jorden sort ved gentagne harvninger inden pløjning og såning. Dermed forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvningen har størst effekt, hvis den foretages i en tør periode, da sneglene her udtørres i større omfang. Jorden skal minimum holdes sort to til tre uger.

Det er også vigtigt at lave en god pløjning og pakke jorden i forbindelse med såningen, så der ikke er knolde og hulrum, sneglene kan gemme sig i.

Læs også