Syge landmænd forskelsbehandles

(LANDBRUG FYN) Staten yder tilskud til vikarer, »så jordbrugeren kan overleve økonomisk i tilfælde af sygdom«. Tilskud kan dog kun ydes via de godkendte vikarforeninger. Hvis man benytter privat vikarservice, kan man ikke få tilskud.

Af ANDERS KURT SIMONSEN

Af ANDERS KURT SIMONSEN

38-årige Henrik Kofoed Dam, Nørre Søby Mark, driver på sjette år »Henrik’s Vikarservice« med sig selv som eneste beskæftigede. Opgaverne er primært pasning af køer og grise, men kan sommetider også omfatte andet landbrugsarbejde eller skovarbejde.

Henrik Kofoed Dam, der stammer fra Bornholm, har en bred landbrugsfaglig uddannelse, afrundet med »Grønt Diplom« (modul 4) på Høng Landbrugsskole. Efter fire år som landbrugsvikar på Sjælland købte han i 1994 den landejendom med otte ha på Nørre Søby Mark, hvor han stadig bor, og de næste seks år var han ansat i stalden på Statsfængslet Søby Søgård med ansvar for institutionens jerseybesætning.

- For godt fem år siden sagde jeg mit job på Søby Søgård op for at blive selvstændig, fortæller han. Jeg skrev til samtlige kvægbønder i en radius af 20 km herfra - i alt godt 140 - og tilbød mig som vikar. Siden har jeg stille og roligt bygget min virksomhed op. Det er mest køer, jeg arbejder med, men jeg har også taget grise med ind. Sideløbende har jeg sørget for at videreuddanne mig, blandt andet med malkerobot-kursus på Gråsten Landbrugsskole.

- Jeg vikarierer først og fremmest under ferie, fridage, sygdom og i travle perioder.

- I forbindelse med vikararbejde under sygdom er der forskel på vilkårene for landbrugsvikarer fra de godkendte vikarforeninger som for eksempel Den fynske Vikarordning - og så private, selvstændige vikarer som for eksempel mig, påpeger Henrik Kofoed Dam.

- Hvis en landmand bliver syg eller skal på efteruddannelse, så kan han, når han benytter mig eller en anden privat vikar, ikke få det tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv på 80 kroner i timen, som han kan få, hvis han benytter en fra vikarordningen.

- Jeg kører med ca. samme priser som vikarordningen, men under sygdom og efteruddannelse er mine kunder ringere stillet økonomisk end dem, der benytter vikarordningen. Ved en arbejdstid på otte timer om dagen skal min kunde således af med 640 kroner mere, end hvis han benytter vikarordningen.

- Jeg mener, det er en urimelig forskelsbehandling, at man ikke kan få tilskud, når man benytter de private vikarer, som har vist sig at være et seriøst alternativ til de andre, understreger Henrik Kofoed Dam.

- Hvis en af mine kunder, som jeg måske har arbejdet for i flere år, bliver syg, så melder spørgsmålet sig: »Skal vi tage den vikar, vi har haft i alle årene, som vi kender, og som kender vores besætning? Har vi råd til det? Eller skal vi ringe til vikarordningen og spare de 80 kroner i timen - men få en ny mand ind i stalden?

- De fleste foretrækker at bruge den samme vikar, som de plejer at have. Men mine kunder kan ikke træffe det valg uden at blive straffet økonomisk.

- Jeg er medlem af Fyns Familielandbrug, og for nogle måneder siden ringede jeg til Dansk Landbrug for at høre, om det kunne være rigtigt, at der skal være den forskelsbehandling.

- Jeg talte med en af dem, der har at gøre med landbrugets vikarvirksomheder. Han oplyste, at det for øjeblikket rent lovgivningsmæssigt ikke kan lade sig gøre at give tilskud til private vikarer.

- Jeg fik nærmest det indtryk, at Dansk Landbrug ikke har nogen interesse i, at der kommer konkurrence på det område. Selvfølgelig kunne man sige, at jeg bare kunne søge ansættelse hos Den fynske Vikarordning.

- Men, betoner Henrik Kofoed Dam, jeg vil gerne være mig selv. I øvrigt har jeg da et udmærket samarbejde med vikarordningens folk. Vi snakker tit sammen, og jeg hjælper til med at passe dyr på dyrskuet.

- Jeg er klar over, at hvis man skal undgå denne forskelsbehandling, så skal loven om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget ændres. Det kunne nogle af de landmænd, som i dag må betale 80 kroner ekstra i timen for selv at kunne vælge vikar under sygdom og efteruddannelse, tage op på deres organisationers generalforsamlinger, så nogen kunne gå videre med det til politikerne. Ellers sker der ingenting.

Henrik Kofoed Dam understreger, at det ikke er for sin egen skyld, han gør opmærksom på problemet.

- Jeg har nok at lave, siger han. Og jeg er sådan set ligeglad med, hvem folk får til at hjælpe sig i tilfælde af sygdom - om det er mig, en nabo, en tidligere karl, en fra vikarordningen eller andre. Blot de har det frie valg - uden at blive straffet økonomisk. Som loven er nu, er det kunderne - landmændene - der kan føle sig trådt over tæerne.

Læs også