Hektarudbytterne i Danmark står i stampe

(Effektivt Landbrug) For den praktiske planteavler synes det som om, der gået stagnation i kornforædlingen. Et par sjællandske planteavlere vil hellere have en forklaring end en bortforklaring.

Både kornbranchen, kemibranchen og ikke mindst sortsforsøgene får nogle drøje hug, hver gang de gode venner gennem 25 år, Jørn Madsen i Dalmose og Sten Hugo Jensen fra Skælskør mødes og snakker om planteavl.

- Når vi forud for hver dyrkningssæson omhyggeligt lægger planer, læner vi os trygt op ad forsøgsresultaterne. En byg- eller hvedesort med indeks 108 er bedre end en, der er lavere. Og et nyt sprøjtemiddel, der i en fin annonce viser nogle procents merudbytte i forhold til tidligere strategier, er vi skam også modtagelige for, siger de to planteavlere samstemmende.

- Men hvor er udbyttefremgangen blevet af, spørger Jørgen Madsen med sine 146 hektar på gården Appelsbjerg og Sten Hugo Jensen fra den 95 hektar store Tranderupgaard.

- Hvis vi i planteavlen havde præsteret de samme fremskridt som svineproducenterne de seneste 20 år, burde vinterhvedeudbytterne i dag ligge på 14-15 ton pr. hektar og vårbyggen yde 10 ton pr. hektar.

Jørn T. Madsen har tidligere ytret sig offentligt omkring den manglende produktivitetsfremgang i korndyrkningen, men har følt sig tilbagevist af såvel Dansk Landbrugsrådgivning som af Landsudvalget for Planteavl, idet de ikke har givet ham en tilfredsstillende forklaring på spørgsmålet.

- Men jeg vil gerne diskutere dette her på et sobert og fagligt plan. Jeg kan jo ikke bruge det til noget, når en landskonsulent fastslår, at »nutidens sorter yder betydeligt mere end for 20 år siden«, når både officielle tal og mine egne opgørelser over hektarudbytter ikke underbygger påstanden.

Om nogen kan Jørn T. Madsen dokumentere sin kritik. På Appelsbjerg findes der præcise optegnelser over hektarudbytterne for kornarterne helt tilbage fra 1932.

- Og de seneste 20 år er kurven fladet noget ud, kan han vise.

- Jeg ønsker at indgå i en faglig dialog om årsagen til, at vi ikke - trods en ganske stor og omkostningskrævende mængde sortsforsøg under Landsforsøgene – når bedre resultater, siger Jørn T. Madsen.

- Selvfølgelig kan man hævde, som formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh gør det, at det er vandmiljøplanernes begrænsninger på kvælstoftildelingen, der er årsag til udbyttestagnationen.

- Men det kan da ikke være hele forklaringen, når jeg i midtfirserne havde samme eller lidt højere udbytter i maltbyg end her efter årtusindskiftet. Dengang brugte jeg nemlig mindre kvælstof end i dag, siger Jørn T. Madsen og peger på de manglende resultater, sortsforsøgene kaster af sig.

På begge de to planteavlskollegers ejendomme dyrkes der sukkeroer, kornafgrøder, frøgræs, raps og ærter i forskelligt omfang.

- Det er bemærkelsesværdigt, at sukkerroedyrkningen til det rent kapitalistiske Danisco-system har præsteret meget bedre udbyttefremgange og stabilitet end på områder og i de afgrøder, hvor vi landmænd selv styrer det hele. Jeg skal dog straks pege på fremkomsten af de bedre bejdsemidler til roerne som en væsentlig årsag til de fine fremgange.

- Det står meget ringere til i de andre afgrøder. Markærter er direkte sat tilbage i udbytte, det samme kan man sige om vårbyggen, mens vinterhveden er stagneret og i bedste fald kun har præsteret en svag stigning i de udbytter, vi i det praktiske landbrug har kunnet registrere.

- Som praktikere har vi til gengæld de seneste 20 år oplevet store forbedringer på det tekniske udstyr til jordbehandling, såning og høst. Jeg tænker bare på, hvordan udbytterne havde været, hvis vi ikke havde haft disse teknologiske forbedringer. Derfor vender jeg igen tilbage til udviklingen i kornsorternes ydeevne som det område, hvor det for alvor halter.

- Og når man spørger til den udeblevne sortsfremgang, får man nærmest indtryk af, at de ledende folk taler mod bedre viden. Lidt ligesom ham den irakiske informationsminister, Bagdad-Bob, for nu at sætte det lidt på spidsen, siger Jørn T. Madsen.

Hvert år betaler Jørn T. Madsen og Sten Hugo Jensen et antal tusinde kroner til forædlingsaktiviteter gennem forædlerafgifter for - på fællesskabets vegne - at støtte forskning og udvikling af nye sorter.

- Men hvad får vi egentlig for pengene? Hvorfor husker vi stadig med glæde på gode gamle sorter fra 70’erne og 80’erne som for eksempel Triumph-vårbyg eller Kraka-vinterhvede. Sorter, der kunne holde nogle år og måske blev udrangeret for tidligt, når det nu viser sig, at de nye sorter ikke er bedre, lyder det fra de to planteavlere, der føjer endnu et argument til deres utilfredshed med præstationerne i forædlingen.

- Gennemsnitsudbytterne i den praktiske planteavl, som registreret af Danmarks Statistik, burde jo være øget som følge af vanding på stadig flere arealer i Jylland, ligesom braklægningsordningen fra 1993, hvor de fleste formentlig har taget mellem 10 og 20 procent af den dårligste jord ud af dyrkning.

Ved en tidligere drøftelse med Landskontoret for Planteavl og med Landsudvalget for Planteavl - dels pr. brev, dels i landbrugspressen – påpegede Jørn T. Madsen ønsket om at få sortsafprøvningen gjort mere uvildigt.

- Jeg er utryg ved den påvirkning, sortsafprøvningen udsættes for gennem landbrugets etablerede rådgivningssystem, forædlerne, kornhandlerne, kemikaliebranchen og gødningsbranchen. Det må kunne lade sig gøre at foretage en mere uvildig afprøvning af, hvad der forædlingsmæssigt sker med sorterne.

- Havde man her en mere sikker viden om den rene sortsudvikling, kunne man lade omtalte parter arbejde videre derfra med de hensyn, de nu engang påvirkes af, foreslår Jørn T. Madsen.

Læs også