Roer kan få renæssance

(Effektivt Landbrug) Mens de fleste har skilt sig af med de besværlige roer, er Fritz Nørgaard begyndt at tage dem ind i sædskiftet. Den midtjyske landmand mener, at det kan lade sig gøre at lave roeensilage så billigt, at det kan konkurrere med andet grovfoder.

- Foderroer har en fremtid – hvis genroen bliver tilladt, og der bliver udviklet effektivt grej til at høste roen inklusiv top.

Ordene kommer fra Fritz Nørgaard, »Hulkjærgård«, Grove nord for Herning. Mens stort set alle andre kvægbønder i de seneste år har skilt sig af med roerne til fordel for den nemme og effektive majs, er den midtjyske landmand begyndt at interessere sig for roen som foder.

Men i stedet for at bøvle med roer på gammeldags facon ensilerer Fritz Nørgaard roerne sammen med majs. Dermed undgår han det bøvl, som mange landmænd ellers forbinder med roer – træls håndtering, frostvejr og for kort roefodersæson.

Den midtjyske landmand har allerede taget hul på årets roe- og majsensilage, og det fint ud. Men Fritz Nørgaard så dog gerne, at selve høsten af roerne blev mere effektiv. I øjeblikket bliver roerne først aftoppet med en grønthøster, hvorefter en roeoptager med indbygget knuser tager roerne op. Derefter lægges de snittede roer sammen med roetoppen i samme stak som majsen.

I det samlede regnskab kommer roetoppen til at indgå med en pris på en krone pr. foderenhed fordi den bjerges separat, vurderer Fritz Nørgaard.

- Toppen er det dyreste foder, vi kan bjærge. Men omvendt betyder det meget for økonomien, at roerne kan give et udbytte på 14.000 foderenheder, mens græsset kun giver 8.000, siger Fritz Nørgaard, der har en JB 1-jord, som han vander.

Den midtjyske landmand har også den filosofi, at foderet skal være af en kvalitet, så de 135 SDM-køer i hans stald hele tiden får lyst til at æde noget ekstra. Og her er roeensilagen god som en slags »sød dessert ovenpå hovedretten«, mener Fritz Nørgaard, der vurderer, at køerne dagligt æder 50 kilo af foderet, der består af 60 procent grovfoder. Desuden tager de 10-11 foderenheder i majs- og roeensilagen. Ydelsen i besætningen, der flyttede ind i en ny sengebåsestald for to år siden, ligger på 9.100 kg EKM-mælk pr. ko.

Indtil for få år siden stod det ikke skrevet i stjernerne, at den 41-årige mælkeproducent skulle blive »roemand«. Men for fem-seks år siden begyndte han inddrage majs i sædskiftet – og hvorfor så ikke også prøve med roer.

- Jeg var træt af, at 60 procent af foderet var indkøbt, og jeg ville gerne have grovfoderdelen i vejret. Og majsen så ud til at gå godt uanset hvordan jeg bar mig ad. Så selv om det var en satsning at så 10 hektar til med roefrø, så havde jeg majsen og græsset at kunne falde tilbage på, siger Fritz Nørgaard, der driver i alt 115 hektar.

Hans forsøg med roer har ikke altid været problemfri. Blandt andet gik knuseren på roeoptageren i stykker sidste år, og så var gode råd dyre. Løsningen blev, at roerne kom op i en rensetromle og videre via en hurtigt sammensmedet tragt i en gammel finsnitter, der sprøjtede roestykker fra 7-8 hektar ud i en bunke på jorden. Og sådan er der en løsning på de fleste problemer, synes Fritz Nørgaard og med ham maskinstationen »Mosegaardens Maskinstation«, der tager sig af hans roe- og majshøst.

Fritz Nørgaard høstede i år 38 hektar majs og 14 hektar roer og roetop. Ensilagen blev analyseret til en gennemsnitlig tørstofprocent på 34.

Typisk tager han roerne lidt tidligere og majsen lidt senere end normalt for at få tørstofprocenten i ensilagen op. Men i år har han på grund af vejret måttet vente til 2.-3. november med at bjerge roerne. Han regner dog ikke med at få problemer med saftafløb – majsen er god til at suge roesaften.

Om foderroen har en fremtid hos Fritz Nørgaard, ved han ikke. Men han håber. Blandt andet tæller det som et plus, at han fra og med næste år kan få hektartilskud til foderroer på lige fod med de øvrige afgrøder. Hektartilskuddet kommer formentlig til at ligge på omkring 2.300 kroner.

- Jeg vil gerne beholde roerne. Men lige nu står vi ved en skillevej. Hvis ikke flere landmænd viser interesse for roen, vil det blive sværere for maskin- og frøfirmaerne at se økonomien i at finde løsninger på de problemer, der skal overvindes for at roen bliver en del af fremtidens grovfoder. Så enten er foderroen nået til vejs ende, eller også står den over for en renæssance, siger han.

Foderroer er ikke, hvad de har været – i hvert fald ikke, hvis man ensilerer dem. I gamle dage brugte landmændene en masse tid på at dække roerne i kulen for at undgå frost. I dag ligger de ensilerede roer beskyttet af et lag af majsensilage i toppen af stakken.

Og hvor roerne før kun rakte til en halv fodersæson, så kan roeensilagen nu strækkes til hele året. Samtidig er roerne blevet langt nemmere at håndtere – ved den daglige fodring ryger roeensilagen bare med i grabben sammen med den øvrige ensilage.

- Jeg mærker ikke i det daglige, at jeg har med roer at gøre, siger Fritz Nørgaard, der heller ikke oplever problemer med saftafløb – majsen opsuger simpelthen saften. Beskidte roer og sporer i mælken er ligeledes ikke et problem – Fritz Nørgaards mælk bliver generelt klassificeret som første klasses af mejeriet.

Det eneste, den midtjyske landmand mangler for at kunne sige 100 procent god for konceptet med roeensilage, er noget effektivt grej til at høste roerne og roetoppen med.

- Vi mangler en maskinfabrik, der kan udvikle den helt rigtige maskine – for eksempel en, der kan høste top og roe på én gang. Og hvis vi så samtidig får lov til at dyrke den såkaldte genroe, som vi kan sprøjte med Roundup, så bliver foderroer fuldt konkurrencedygtige med andet grovfoder, siger Fritz Nørgaard.

Fodringskonsulent Karsten Jensen, Hedens og Fjordens Landbrugscenter, er positiv over for Fritz Nørgaard og andre landmænds eksperimenter med at sam-ensilere roer og majs.

- Det er klart, at der er ekstra omkostninger til for eksempel sprøjtning af roerne. Men de giver også et højt udbytte, samtidig med, at landmanden kan få lidt mere grovfoder i køerne på grund af den højere fordøjelighed, siger Karsten Jensen.

Karsten Jensen tilføjer, at dyrkning af roer bedst lykkes på en let jord, hvor risikoen for at få jord med er lille. En jord uden for mange sten har også stor betydning.

- Samtidig skal landmanden have en tro på, at det hvert år giver 3-4 tørvejrsdage, så roerne kan høstes tilstrækkelig pæne og rene, siger Karsten Jensen.

Ifølge beregninger fra Hedens og Fjordens Landbrugscenter er Fritz Nørgaards samlede stykomkostninger med maskin- og arbejdsomkostninger 60 øre pr. foderenhed for 2004.

- Vi kan levere frøet til foråret, hvis vi får tilladelse til det via Skov- og Naturstyrelsen.

Sådan siger direktør Aksel Nissen i frøfirmaet DLF-Trifolium. Firmaet har udviklet et genmodificeret roefrø, som blandt andet kan spare roedyrkerne for tusindvis af kroner i sprøjteomkostninger, fordi genroen kan tåle at blive sprøjtet med Roundup.

Ifølge Aksel Nissen har DLF-Trifolium haft frøet liggende klar i tre år, men stemningen har ikke været med frøet, som har måttet gennemgå rigtig mange undersøgelser og udskydelser – uden at frøets fremtid af den grund er blevet mere afklaret.

Hvis godkendelsen ikke skulle gå igennem, så er DLF Trifolium ikke indstillet på at opgive.

- Det er klart, at entusiasmen ikke er så stor som for fem år siden. Men nu har vi brugt ressourcerne på at udvikle frøet. I forhold hertil er de sidste ressourcer til at sende frøet på gaden ikke så store, siger Aksel Nissen.

Selvom arealet af foderroer er faldet fra 100.000 til 8.000 hektar i løbet af 13 år, mener Aksel Nissen, at der er et marked for genroen.

- Fra næste år bliver EU’s støttevilkår for roer og andre afgrøder ens. Man kunne derfor have det håb, at genroen ville kunne konkurrere med majsen, siger han.

Skov- og Naturstyrelsen mangler endnu at udarbejde materiale om genroen til brug for EU-Kommissionen. Styrelsen kan ikke sige, hvornår landmændene kan forvente svar på, om genroen bliver til noget eller ej.

Læs også