Vandrammedirektivet giver landbruget kuldegysninger

(Effektivt Landbrug) - Vi kræver realistiske miljømål, sagde Peter Gæmelke, da han tog EU’s vandrammedirektiv under behandling på Dansk Landbrugs delegeretmøde.

Virkeliggørelsen af EU’s vandrammedirektiv bliver imødeset med bange anelser i Dansk Landbrug. Landbrugets formand, Peter Gæmelke, frygter, at miljømålene, som bliver udstukket i forbindelse med projektet, mere vil afspejle politikernes ambitioner end den sunde fornuft.

- Direktivet lægger op til, at man skal stræbe efter et vandmiljø, der lever op til »god økologisk tilstand, hvor artsrigdom og artsantal kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet«, citerede Peter Gæmelke på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning.

Vandrammedirektivet kædes sammen med Habitatdirektivet i loven om miljømål, der kun er en rammelov. Det betyder, at arbejdet med de konkrete miljømål først skal til at begynde, og det huer slet ikke landbrugets førstemand.

- Det er den slags lovgivning, der giver kuldegysninger, konstaterede Peter Gæmelke i sin beretning.

Formanden finder ikke mindst direktivets retningslinier for fosforniveauet helt urealistisk.

- Man forestiller sig et fosforniveau, som er lavere end i bronzealderen. På Fyn vil det betyde, at antallet af dyreenheder skal reduceres med en tredjedel i en afstand på op mod 50 kilometer fra Odense Fjord, og så er der ikke meget tilbage, sagde Peter Gæmelke.

- Og hvad vil københavnerne sige til at skulle drikke vand fra Øresund, fordi fortsat brug af sjællandsk grundvand er uforenelig med kravet om, at vandløb og søer »kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet«, fortsatte landbrugets præsident, der til taktfaste klapsalver fra de 475 delegerede krævede realistiske miljømål.

- Er den danske befolkning virkelig indstillet på at skrue tiden tilbage til en fjern fortid? Vil den acceptere nye generelle miljøkrav, der forringer landbrugets konkurrenceevne og dermed indtjeningen til det danske samfund? spurgte Peter Gæmelke, der mindede om, at regeringen ved sin tiltrædelse sagde, at »de ambitiøse miljømål skal nås på den økonomisk mest effektive måde«.

- Det betyder, at der må laves de nødvendige konsekvensanalyser, fastslog formanden, som også henviste til Velfærdskommissionens ord om nødvendigheden af øget effektivitet, hvis den danske levestandard skal bevares.

Arbejdet med VVM-screeninger og VVM-redegørelser bliver mere og mere ressourcekrævende for både amterne og landbruget. Derfor var VVM et af de områder, som Peter Gæmelke tog op på delegeretmødet.

- Vi husker tydeligt, erindrede han, Svend Aukens erklæringer om, at VVM-screeningerne kun ville give lidt flere VVM-sager og ingen administrative konsekvenser for os. I dag kan vi se, at ingen af delene passer. VVM-bestemmelserne bliver i stigende grad brugt til at stille krav, som går videre end både lovgivningen og de generelle miljøregler.

- Vi har talrige eksempler på landmænd, der kun undgår en VVM-sag ved at vride og bøje deres projekter. Ikke for at opfylde miljøreglerne, men for at leve op til den »miljø-ønskeseddel« amtet har opstillet. Det er f.eks. utroligt, hvor mange vandløb amterne har målsat som laksevand. Også vandløb der aldrig før har set en laks, sagde Peter Gæmelke.

Under debatten pegede Jørgen Christensen fra Lemvigegnens Landboforening på et andet moment i VVM-sagen: De lange sagsbehandlingstider.

- Flere af vore medlemmer har oplevet, at sagsbehandlingen har trukket ud i flere måneder, ja sommetider også flere år. I forhold til de kapitalbindinger, der skal til i jord og bygninger, er det helt urimelige vilkår, som den enkelte landmand må agerer under, sagde Jørgen Christensen, der opfordrede Dansk Landbrug til at arbejde intensivt med at få behandlingstiderne sat væsentligt ned.

Læs også