Hårde ord fra fynske landmænd

(LANDBRUG FYN) På Dansk Landbrugs delegeretmøde gik fynske landmænd i rette med myndighedernes inddragelse af dyreenheder efter det såkaldte kontinuitetsprincip og med politikernes måde at håndtere kvægpensionist-sagen.

- Det ligner en tilstand i en bananrepublik!

Formanden for LandboFyn, Torben Bang, gik på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning skarpt i rette med det såkaldte kontinuitetsprincip, der betyder, at landmænd, som over en tre-årig periode ikke har produceret det antal svin, de har tilladelse til, risikerer at få tilladelsen reduceret.

Lyder tilladelsen f.eks. på 100 dyreenheder, og der de seneste tre år i gennemsnit kun er blevet produceret 90 dyreenheder, kan myndighederne skære tilladelsen ned til 90 dyreenheder.

- Det er helt uantageligt, at man kan indskrænke produktionstilladelserne på den måde. Det er i orden, at man kan blive straffet for overproduktion, men at man også skal blive straffet for underproduktion, det er alligevel utroligt, sagde Torben Bang.

- Kan man forestille sig, tilføjede han, at noget tilsvarende kunne ske overfor Lego? At myndighederne sagde til dem: »Nå I har nok haft en skidt produktion i år, så det må I hellere blive ved med«?

Også Niels Rasmussen, Agrogården, viste »de fynske farver« på delegeretmødet. Den midtfynske landmand kritiserede bl.a. politikernes sidste-øjebliks-indgriben i sagen om de såkaldte kvægpensionister. Et indgreb han karakteriserede som hastværksarbejde.

- Det duer muligvis i et ministerium, men det duer ikke ude hos os, sagde Niels Rasmussen, der i samme ombæring erkendte, at han som tidligere kalveproducent hørte til dem, der stod til »pensioniststøtte«.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt skitserede på Herning-mødet det planlagte indgreb, der ikke fjerner støtten helt, men begrænser den, bl.a. i kraft af toldning af ekstrafortjenester i form af oksekødstillæg samt en egentlig reduktion i oksekødstillæggene.

- Mit udgangspunkt er, at løsningen skal være rimelig og ikke føre til uoverskuelige konsekvenser for den enkelte. Ingen skal gå fra hus og hjem som følge af ændringen, sagde fødevareministeren.

Hans Chr. Schmidt kom også ind på, at landbruget skal have løst problemerne med gylle og lugt, fordi det skaber konflikter ude i landdistrikterne, hvor landmændene har fået nye naboer, som har meninger og stiller krav til landbrugsproduktionen.

Det emne tog Peter Gæmelke også op i sin beretning. Dog fra en lidt anden vinkel.

- Vi skal havde løst de lugtproblemer. Jeg føler meget med de landmandsfamilier, der på grund af lugt fra en helt lovlig produktion kan se sig selv hængt ud i medierne, sagde landbrugets formand, der understregede, at det er urimeligt at fremstille landbruget, som om erhvervet bare lader stå til og er ligeglade i forhold til problemerne med lugt.

- Der foregår snesevis af forsøg både på bedrifterne, i forskningsinstitutionerne og i firmaerne på at finde brugbare løsninger. Men endnu er der kun et 100 procents effektivt middel, nemlig lukning af dansk landbrug. Det er muligt, at nogle af vore kritikere vil det. Men det vil vi ikke. Hverken af hensyn til os selv eller af hensyn til det danske velfærdssamfund, sagde Peter Gæmelke, der af samme grund også siger nej til et såkaldt »intelligent svinestop«.

- Et svinestop er ikke nødvendigt, når vi ser på den samlede husdyrproduktion. Antallet af dyreenheder har været konstant i en årrække, og miljøpåvirkningen er blevet markant mindre. Et svinestop vil standse den dynamiske udvikling, der ellers vil give os bedre dyrevelfærd, mere miljøvenlige produktionssystemer og færre lugtgener, påpegede han.

Landbrugets formand erkendte samtidig, at erhvervet i øjeblikket slås med at få løst problemerne med nogle landmænds overproduktion.

- Det er helt klart den enkelte landmands ansvar, men det kræver også, at vi hurtigt kommer det store virvar af indviklede godkendelsesregler og beregningsmetoder til livs, så både landmænd og kommuner kan finde ud af dem. Vi skal have fjernet usikkerheden om, hvordan vi tæller vores dyr og beregner produktionens størrelse, og det er vi i fuld gang med, sagde Peter Gæmelke.

Han gjorde det samtidig klart, at man ikke vil holde hånden over lovbrydere, der bevidst producerer for mange svin, importerer ulovlige sprøjtemidler eller overtræder reglerne om dyretransporter.

- Vi skal hjælpe hinanden med at komme disse lovovertrædelser til livs. Vi må – hvor ubehageligt det end kan føles – enten personligt tage fat i de brodne kar, vi møder, eller lade myndighederne gøre det. De, der med overlæg træder ved siden af, skal straffes, så det kan mærkes, sagde Peter Gæmelke.

Læs også