Radrenseren kan ikke holde rodukrudtet nede

(Effektivt Landbrug) Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan ikke stå alene på økologiske planteavlsbrug. Der skal også tænkes i mere robuste sædskifter.

Radrensning kan ikke holde rodukrudtet nede på økologiske planteavlsbedrifter. Der skal mere til for at løse problemerne. Det viser et forskningsprojekt, hvor man har afprøvet mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg.

- Rodukrudt er det største problem på de rene økologiske planteavlsbrug, og problemet vil vokse, hvis man ikke får et mere robust sædskifte, siger konsulent Jan B. Jensen, Kronjysk Landboforening, som har været tovholder på projektet.

På malkekvægsbedrifterne er problemet ikke så stort som på planteavlsbedrifterne, fordi man her har mulighed for at lægge nogle græsmarker og helsædsmarker ind i sædskiftet.

- Græs hvert fjerde-femte år i sædskiftet er med til at holde rodukrudtet på et lavt niveau. Men hvis man vil dyrke afgrøder til modenhed på så stor en andel af arealet som muligt, så får ukrudtet lov til at gennemføre noget, der ligner en hel livscyklus, og så får man problemer, siger konsulenten.

Derfor er de økologiske planteavlere nødt til at se på sædskiftet.

- De første fem år efter omlægning til økologi, går det godt at have korn eller frøgræs i arealet, hvis marken som udgangspunkt er rimelig fri for rodukrudt. Men hvis ikke man får et mere robust sædskifte, så får man problemer i anden tilsagnsperiode, siger Jan Jensen.

- Derfor, tilføjer han, er EU-reformen et skridt i den rigtige retning, fordi man nu kan få hektartilskud til at have en kløvergræsmark inde i sædskiftet. Når reformen træder i kraft, vil det derfor være oplagt at ændre på sædskiftet, så man f.eks. hvert femte år har en afgrøde, der ikke skal høstes til modenhed.

Jan Jensen peger også på, at mekanisk ukrudtsbekæmpelse generelt er både arbejdskrævende og omkostningstungt.

- Det økologiske korn koster ikke som tidligere 160-180 kroner pr. hektokilo. Nu koster det kun en god 100-kroneseddel. Så man skal også se lidt nærmere på omkostningerne, end man behøvede for nogle år siden, siger han.

Planter frigør stoffer, som hæmmer ukrudt, svampe og insekter. Det er en kendt sag. Nu er forskere i gang med at undersøge muligheden for at udnytte bl.a. hvede og rugs indhold af naturlige forsvarsstoffer.

I et EU-projekt, som netop er afsluttet, har forskere undersøgt planternes kemiske forsvarsstoffer og målt, hvor store mængder, de produceres i. Resultatet viste, at der er en tydelig forskel mellem hvedesorternes evne til at undertrykke ukrudtet.

I Spanien har man allerede udvundet forsvarsstoffer fra solsikkeplanter for at bruge det som et såkaldt biopesticid. Inge Fomsgaard, koordinator for projektet i EU, tror dog ikke, at man skal bruge den nye viden til at producere »naturlige pesticider«.

- Det er forkert at tro, at bare stofferne er naturlige, er alt godt. Plantens forsvarsstoffer er kemiske forbindelser, som kan være lige så problematiske som pesticider, siger Inge Fomsgaard, som henviser til, at forsøgene har vist, at nedbrydningsprodukterne fra planternes forsvarsstoffer har en såkaldt økotoksisk virkning og også en negativ effekt på nyttedyrene.

Hun finder det derimod relevant at optimere udnyttelsen af planternes forsvarsstoffer.

- Projektet har genereret en stor grundlæggende viden om forsvarsstofferne, som viser, at det er yderst relevant at optimere udnyttelsen af disse stoffer. Ikke mindst er det interessant, at der er så meget forskel på den mængde forsvarsstof, de forskellige sorter producerer.

- Man kan forestille sig, at vi ved forædling eller gensplejsning kan give flere sorter effektive forsvarsmekanismer, siger Inge Fomsgaard, som tilføjer, at forsøgene giver grundlag for at udforske biosyntesen af stofferne i planten for at give planteforædlere den information, der er nødvendig til eventuelt at kunne fremavle sorter, der producerer optimale mængder af disse stoffer.

Læs også