Moderne nomader starter ny sæson

(LANDBRUG SYD) Fåreholder hjælper frøavlere med at trimme frøgræsmarker efter høst. Både planteavler og fåreholder har fordel af have fårene på frøgræs. Hundene er til gengæld uundværlige for nomaderne med både moderne firehjulstrækker og traktor.

Familien Rasmussen, der bor i bakkerne ved Taaning mellem Gedved og Skanderborg, er moderne nomader. I sæsonen græsser deres får i to-tre forskellige amter; både Århus -, Vejle - og tidligere Fyn.

Familien tager jobbet som hyrde dybt alvorligt. Hvis mulighederne for græsning er bedst på Fyn; ja så flytter familien måske hele eller dele af hjorden over Lillebæltsbroen - hjem til fædrelandet, hvor begge hyrder stammer fra.

Ellen og Torben Rasmussen er netop ikke fødte nomader; de er blevet nomader efter, at parret er blevet fåreholdere i stor stil efter danske forhold. Først 30 får, men så skulle de lige passe naboens. Og engang blev de spurgt, om de ville købe en god besætning og jo.

I dag har familien cirka 150 moderfår. Omkring påske dumper nye lam ned i flokken. Først en vandfyldt boble bag moderen, og så en forlæns kolbøtte. Et lille bump, et moderfår har lemmet, og der ligger et nyt påskelam i en gennemsigtig pose på gulvet.

- Hvis ikke hende der snart får bidt hul på fosterhinden, så …, kommenterer Torben.

Resten af fåreflokken ænser knapt nok det lille, nye medlem af klanen. Men for skifteholdet, som består af Ellen og Torben Rasmussen, er det en lille sejr, hver gang en lemning går godt.

I april måned skiftes parret til at holde vagt, og de skiftes til at holde ferie bortset fra påskedagene, hvor begge har fri – altså lige bortset fra den fælles døgnvagt.

Torben går i seng ved midnatstid, og han står op mellem klokken 3.00 - 4.00, hvor han fodrer fårene og får sat de nyfødte lam i lemmebokse i et hjørne af stien.

Her kan mor og lam være i fred for vordende mødre, som gerne stjæler et fremmed lam. Når lemning er overstået, er det derimod kun egne lam, der tæller og får moderlig omsorg.

- Hvis vi venter med at komme i stalden til ved syvtiden om morgenen, så risiker vi, at der går 6-8 lam i flokken. Men hvor hører de til; ja det kan være et helt puslespil. Og så ærgrer det mig altså også noget så grusomt, hvis der ligger et lam, som er kvalt i fosterhinden. Om man skal svinge benene ud over sengekanten klokken halvfire eller ved syvtiden om morgen kommer nærmest ud på ét, påstår Torben Rasmussen på syngende fynsk - halvt nomade og halvt bofast.

Når lemningerne er overstået i slutningen af april, begynder rotationen fra græsmark til græsmark - fra amt til amt. Allerede fra sit andet døgn er lammene vænnet til flokken eller børnehaven i en afdeling af laden.

I begyndelsen af maj kommer de ud på et højtliggende areal nær gården. Derfra går turen ned i de lave enge ved Taaning Aa og derfra videre til andre og nye græsgange, som for eksempel frøgræsmarker, der afgræsses i to omgange.

- Vi kalder det entreprenørafgræsning. Fårene er bedre til at trimme en frøgræsmark, end maskiner kan gøre det. Fårene bider også rundt om græstuerne, og på den måde opnår planteavleren en fordel, siger Torben Rasmussen, der afpasser graden af afgræsning i samarbejde med bonden og evt. græskonsulenten.

- Rødsvingel-græs virker ligesom en raket, tilføjer han med tanke på lammenes trivsel, når de har græsset hos en dygtig planteavler på Bollervejen i Bjerre Herred.

Fordelen er blandt andet en totalt smittefri græsgang uden parasitter og orm, som ellers plager mange fårefolde.

Fårenomaden sparer en hel del arbejde, ærgrelser, ormemidler og medicin. I tilgift har hjorden en kanon tilvækst, inden de skal på staldfoder i begyndelsen af december.

Fra begyndelsen af november får vædderne på Katrinelund nogenlunde frit spil. Årets sidste græsgang er med langt italiensk rajgræs og vædder hos en landmand i nabolaget.

Ringen er sluttet ligesom nomadesæsonen, og moderfårene er ilemmet. Vædderne går i øvrigt altid hjemme på den faste adresse om sommeren for ikke at optræde i heltens rolle på et uheldigt tidspunkt.

Læs også