Barskt år for landbruget

(LANDBRUG FYN) Den aktuelle økonomi i landbruget er anstrengt, men forandringer og stramninger vil fortsat sætte dagsordenen fremover, var konstateringen fra Bent E. Hansen, Otterup, da han aflagde beretning på økonomiårsmøde i Fyns Familielandbrug.

- Som landmand tænker jeg, at nu kan det ikke blive værre, men det kan det, sagde Bent E. Hansen, Otterup, da han som formand for Rådgivningsudvalget i Fyns Familielandbrug aflagde beretning på økonomiårsmødet i Ryslinge Forsamlingshus.

- Vi er under konstant kritisk bevågenhed af medier, politikere og interesseorganisationer. Mediernes omtale af landbruget er ofte medvirkende til at danne et forvrænget billede af virkelighedens landbrug.

- Det er fint nok, at vi er under kritisk vurdering, men der skal være hold i kritikken. De er ikke rimeligt, at man uden tilstrækkelige undersøgelser sætter dagsordenen for dansk landbrug, sagde Bent E. Hansen og fortsatte:

- Med så mange, der trods alt driver landbrug, vil der altid være nogle enkelte, der træder ved siden af. Det skal vi selvfølgelig være de første til at beklage. Som landmand skal der et stort overskud til at tackle disse ting, når man samtidig kan se trækket på kassekreditten bliver større og større fordi indtjeningen falder.

For mælkeproducenterne var 2003 et år med det laveste resultat nogensinde. Et driftsresultat på 140.000 kroner er en tilbagegang på 35.000 kroner eller 25 procent i forhold til året før. Forventningerne til mælkeprisen er tilmed mildt sagt dårlige fremover, så presset fra EU-reformen har bevirket, at mange stopper med malkekvægbruget.

Med den vedvarende lave notering for svinene bliver der sat ekstra store krav til svineproducenternes styring af økonomien. 2003 afsluttes med et forventet driftsunderskud på heltidsbedrifterne på cirka 100.000 kroner, hvor der året før var et lille overskud på 30.000 kroner.

Bent E. Hansen kunne konstatere, at planteavlen i 2003 kommer ud med det bedste resultat. Et forventet overskud på 180.000 kroner er dog 10.000 kroner under gennemsnittet for årene 1998-2002, så selv om kornpriserne er steget, så er der intet, der vokser ind i himlen.

Han omtalte nærmere forskellige forhold omkring EU-reformen, natur- og miljøområdet samt landbrugsloven, og bemærkede, at det alt sammen er politik og ingen ved, hvor det bærer hen.

- Jeg har dog svært ved at se regeringens erhvervsvenlige politik over for landbruget. Det sidste vi har været vidne til er, at der er blevet fjernet 300 millioner kroner, blandt andet konsulenttilskuddet.

- Vi kan af mange andre beskyldes for meget, men driftsledelsen er der kun landmanden selv, der kan tage hånd om. Jeg har sagt det mange gange, at forskellen på de bedste og de dårligste er alt for stor, pointerede Bent E. Hansen.

- Som ansvarlig for den rådgivning vi har på vores kontorer, har vi stadig en stor opgave at løfte. Der ligger en kæmpe opgave for medarbejderne og os folkevalgte i at få den strukturudvikling, der bare stormer der udad, til at fungere.

- Det kunne være en vurdering af stærke og svage sider, både for gården, men ikke mindre på det personlige og familiemæssige plan. Fordi naboen køber jord, er det ikke sikkert at det er det rigtige for en selv.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi som landmænd kan købe jord for dyrt, men hvad er det, der får os til det. Set med mine øjne kan det kun være forventningen om, at den bliver stadig dyrere, men det er vigtigt at betragte situationen alene for sin egen bedrift, mente Bent E. Hansen og pegede på risikoen.

- Det kan være risikabelt at investere så mange penge på noget, hvor der ikke er harmoni mellem summen af afkastværdien og jordværdien som produktionsret. Det handler nok om at løbe en risiko, men på et velovervejet grundlag.

- På rådgivningssiden foretager vi løbende tilpasning til den virkelig vi lever i. Erhvervets aktuelle lavkonjunktur stille store krav til indtjeningsevne og omkostningsjagt. Også til vores rådgivningskontorer, tilføjede formanden.

- Mit bud er, at sammenhæng i rådgivningen er en af hjørnestene. Det skal være sådan, at vi som landmænd har en rød tråd gennem hele bedriften, og redskabet til det er en toptunet rådgivning. På det felt er der mange om buddet, men det handler om at vælge til og fra, og se nye muligheder i det man vælger.

- På vores størrelse, der dækker små og mellemstore brug, er familien omdrejningspunktet, og det er vores styrke. Det menneskelige ansigt på vores bedrifter skal vi holde fast i. Der skal ikke være tvivl om, at vi tager ansvar for den produktion, vi laver som landmand. Vi er her og agter at blive her, fastslog Bent E. Hansen, i slutbemærkningen ved fremlæggelsen af årsberetningen.

Mødedeltagerne genvalgte såvel formanden, som de tre øvrige medlemmer af rådgivningsudvalget, og erklærede hermed deres tilfredshed med den udførte indsats i årets løb.

Læs også