Grobund for mere frø

(Effektivt Landbrug) Danske Frøavleres formand betegner det som en hæmsko, hvis EU’s kilostøtte til frø var blevet bibeholdt. Allerede i år venter han et dansk frøareal på tæt ved den magiske grænse på 100.000 hektar.

Fratagelsen af kilostøtten har - sammen med de stigende kornpriser - fået visse skeptikere til at anbefale hvededyrkning frem for græsfrøavl.

Trods den kommende revidering af EU’s landbrugsreform er der imidlertid fortsat grobund for den danske dominans på frøgræsområdet.

Det slog de danske frøavleres formand, bornholmske Thor Gunnar Kofoed, fast, da han aflagde beretning på repræsentantskabsmødet i Nyborg for en uge siden.

- Flere har udtalt, at kg-støtten havde været bedre for de danske frøavlere. Men den ser jeg som en hæmsko for den danske frøbranchens udvidelsesmuligheder, fordi den vil være en direkte bremseklods for frøproduktion ud over 100.000 hektar i Danmark, sagde Thor Gunnar Kofoed, der vurderer, at den danske produktion med afkoblingen af frøstøtten i hele Europa inden 2015 vil være på over 120.000 hektar græsfrø.

Aktuelt lå produktionen i det forgangne år på 95.000 hektar, og da prisudsigterne for 2004 er ligeså gunstige, venter frøformanden en pæn udvidelse, således det danske græs- og kløverareal kommer op i nærheden af den magiske 100.000 hektar grænse.

Thor Gunnar Kofoed gennemgik i sin beretning forløbet af de vanskelige forhandlinger omkring afkoblingen af støtten til reformafgrøder. Blandt andet havde det været nødvendigt med en direkte henvendelse til EU-kommissær Franz Fischler, da det på et tidspunkt kunne frygtes, at de nuværende frøavlere ville blive de store tabere.

- Oprindeligt var EU-kommissionen indstillet på at afkoble reformafgrøderne direkte til landmanden. Derfor var min anbefaling til landbrugskommissæren, at frøproduktionen også skulle afkobles 100 procent, og det er så siden sket i den såkaldte CAP-reform.

Frøformanden kunne ikke på mødet give en endelig officiel afklaring omkring frøstøtten, men det ser ud til, at der bliver en 100 procent afkobling i alle lande på nær Finland.

- Og det er den mest fremtidssikrede situation for dansk frøavl, fordi vi er de mest konkurrencedygtige i EU, fastslog Thor Gunnar Kofoed.

- Vi har, fortsatte han, de mest moderne og bedst rustede frøfirmaer i Europa. Derfor er der ingen grund til, at de ser spøgelser i krogene og går ud og klynker over for frøavlerne.

Om virkningen af EU-reformen for frøavlen var det Thor Gunnar Kofoeds vurdering, at den vil være rimelig neutral.

- Eksportproduktionen ud af EU for de højt støttede arter hundegræs og strandsvingel samt frøavlen af timothe er i farezonen. Den vedrører imidlertid kun 2-3.000 hektar af den danske produktion. Derfor vil det opvejes af bedre muligheder for andre arter - især dem, der ikke hidtil har modtaget EU-støtte.

Græsfrø har brug for maksimalt kvælstof, og i kombination af vækstreguleringsmidlet Moddus kan opnås betragtelig stigninger i udbytte pr. hekatr ved at øge tildelingen af kvælstof. Det ved enhver frøavler.

Imidlertid skal frøavlerne ikke fra politisk hold drømme om lempelser af kvælstofnormerne. Især ikke, når der endnu ikke findes videnskabelig holdbar dokumentation for, at frøproduktion ikke forurener ved øget af brug af kvælstof.

- Derfor er der behov for endnu mere forskning og nytænkning. Nye forsøg kan måske afdække, at det økonomiske optimale kvælstofniveau kan hæves på grund af anvendelsen af Moddus, påpegede formanden for Danske Frøavlere, Thor Gunnar Kofoed, da han på årsmødet i mandags kom ind på den nye vandmiljøplan III.

Jesper Sørensen, Vallensved, der er formand for Sydvestsjællands Frøavlerforening, betegnede det som et stort problem for frøavlen, at kvælstoffet er en begrænsende faktor.

- Der må noget fagligt ind i miljødebatten, lød hans opfordring til Dansk Landbrug.

Både tilstedeværende viceformand i Dansk Landbrug, Peder Thomsen, og Thor Gunnar Kofoed fandt ikke grundlag for at forlange kvælstofnormerne hævet.

- Det er ganske enkelt ikke politisk muligt, understregede frøformanden, der dog pointerede, at frø betaler bedre for kvælstoffet end korn.

- Derfor bør I på bedriftsplan give mere kvælstof til frøet og i stedet lade kornet sulte!

Læs også