Toxiner og taberkøer

(Effektivt Landbrug) Mycotoxiner har på tre år forvandlet Jan Erik Beekhuisens højtydende besætning til magre taberkøer. Det har samtidig forgiftet hans forhold til Dansk Kvæg.

- De kagler, men lægger ingen æg.

Jan Erik Beekhuisen kan ikke skjule sin harme over Dansk Kvæg. Han mener, organisationen mangler handlekraft overfor et nyt og stigende problem i danske malkebesætninger: mycotoxiner.

De giftige toxiner har på tre år forvandlet Beekhuisens højtydende besætning til en flok magre taberkøer. Men Dansk Kvæg vil ikke vide af problemet, mener den hollandske kvægbonde fra Kibæk syd for Herning.

- Jeg forventer ikke, at Dansk Kvæg skal komme og give mig en ny besætning. Men jeg vil have, at de erkender problemet og tager fat på at løse det, siger Jan Erik Beekhuisen, der må se i øjnene, at hans besætning ikke står til at redde. Kilden til problemet – mycotoxiner i dyrenes foder - blev fundet for sent.

Og det er ikke fordi, han ikke kan passe køer. Da familien i 1994 købte gården i Kibæk, overtog de en nedslidt ejendom, som Jan Erik Beekhuisen fik forvandlet til en moderne bedrift med en rigtig god besætning. Den gennemsnitlige ydelse voksede fra cirka 6000 kg til omkring 9000 kg. Og de højst ydende køer leverede på et tidspunkt helt op til 1.200-1.300 kg mælk om året.

- Vi har haft en fantastisk flot besætning, som også har fået ros af kvægavlsforeningen. Ti år i træk har vi leveret mælk i klasse 1 ekstra, og køerne har konstant haft en høj sundhedsstatus, beretter den hollandske landmand, som bl.a. fremhæver et celletal på 130.000.

Men for tre år siden begyndte tingene at gå skævt. Køerne begyndte at skrante, uden at årsagen kom for en dag. Første år kom dyrene sig over mistrivslen igen. Andet år blev det værre. Og i dag er den før så fine besætning ødelagt og reduceret fra cirka 120 køer til omkring 70 køer.

- 17 dyr er døde. 40 er sendt til slagtning. Resten er syge og udmagrede, og ydelsen er stort set halveret fra 32 til 16 kg mælk om dagen. Det har været en nedslidende og tragisk oplevelse, siger Jan Erik Beekhuisen.

Siden prøver fra det tyske laboratorium Biocheck i Leipzig har vist forhøjede toxinværdier i både foder, blod og mælk, har han forgæves forsøgt at råbe Dansk Kvæg op. Derfor skrev han for nogle uger siden et brev til Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke, for at få ham til at tage affære.

Det har tilsyneladende givet resultat. For to uger siden kontaktede Dansk Kvæg Jan Erik Beekhuisen og sendte to dyrlæger ud for at tage prøver af de resterende dyr på gården. Dyrlægernes umiddelbare dom var deprimerende men klar: Det er en afgående besætning.

- Dyrlægerne tog sagen alvorligt. De ville i hvert fald høre på os. Dansk Kvæg har hidtil ignoreret problemet og sagt, at det kun er hollandske landmænd, der har toxinproblemer. Det er diskriminering. Danske landmænd oplever de samme symptomer med mistrivsel. Og nogle går konkurs uden at kende årsagen til de problemer, der har ødelagt deres besætninger, siger Jan Erik Beekhuisen.

Den hollandske mælkeproducent har forsøgt at sælge gården i Kibæk, og seks købere har været interesserede. Men når de har hørt om problemerne i stalden, er de lige så stille vendt rundt og er gået deres vej igen.

Nu håber Jan Erik Beekhuisen, at en ny bank vil hjælpe ham, så han kan opbygge en ny besætning.

- Men det kræver masser af kræfter og masser af penge. Og jeg er ikke 24 mere, siger den 44-årige hollænder, som regner med at tabe mindst tre millioner kroner på mødet med de tabsvoldende toxiner.

Uanset hvordan det går, gnaver bitterheden over Dansk Kvægs passivitet i sagen ham. Set i lyset af den høje ko- og kalvedødelighed i Danmark forstår han ikke organisationens holdning. Den måde som f.eks. Tyskland, Holland og Frankrig tackler toxinproblemerne på burde også være et vink med en vognstang, mener hollænderen.

- Tyskland har skærpet reglerne. Dansk Kvæg lukker bare øjnene og mener, at toxinproblemer kun er noget, de har i udlandet. Men det synspunkt kan de ikke fastholde ret meget længere. Før eller siden bliver de nødt til at erkende problemet, mener Jan Erik Beekhuisen, der ikke har mistet kampgejsten trods den hårde modgang, han og hans familie har været igennem de sidste tre år.

- Min far har lært mig to ting: Hold hovedet højt. Og: Det har aldrig været så mørkt, at det ikke er blevet lyst igen. Så vi giver ikke op. Vi kæmper videre, siger den hollandske landmand.

Læs også