Planteavlerne klarer sig bedst

(Effektivt Landbrug) Planteavlerne har den bedste driftsøkonomi blandt landbrugets tre hoveddriftsgrene i år. Og mens mælkeproducenterne kommer ud af 2003 med det ringeste driftsresultat nogensinde, kan svineproducenterne se frem til et resultat på »kassedame-niveau« næste år.

Der skal ske noget helt ekstraordinært, hvis driftsresultaterne på de danske landbrug skal hæve sig over det ordinære i det kommende år.

Langt mest positivt tegner fremtiden sig for planteavlerne, som i år ventes at komme ud med et driftsresultat på 180.000 kroner. 2002-resultatet var tilsvarende 106.000 kroner.

- I 2003 havde driftsgrenen en beskeden lønningsevne på 63 kroner i timen mod 47 kroner i 2003. Den forventes dog i 2004 at stige til 73 kroner i timen, lød det på Landsudvalget for Driftsøkonomis årsmøde i sidste uge.

Ser man yderligere frem mod næste år, viser den økonomiske krystalkugle, at planteavlerne kommer ud af 2004 med et driftsresultat på 220.000 kroner, hvilket er det højeste indenfor landbrugets tre hovedgrene.

Ser det forholdsvis fornuftigt ud for planteavlerne, går mælkeproducenterne derimod en hård tid i møde. Mælkeafregningen er således faldet fra 2,53 kroner pr. kg i 2002 til 2,45 pr. kg i 2003, og den vil blive endnu lavere næste år. Omkostningerne til at producere vil være de samme, så Landsudvalget for Driftsøkonomi forventer et resultat i 2004 på maksimalt 110.000 kroner.

Heller ikke tallene fra indeværende år er opmuntrende. En gennemsnitlig dansk mælkeproducent vil således komme ud med et driftsresultat på 140.000 kroner.

- Det er det laveste resultat nogensinde, og en tilbagegang på 35.000 i forhold til sidste år, lød det fra de økonomiske eksperter fra Skejby.

Afdelingsleder Torben Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økonomi og Jura, kan dog finde lidt lys i decembermørket.

- Selv med den lave afregning er der en gruppe af mælkeproducenter, der stadig formår at tjene penge. Både blandt store og små bedrifter ser vi nogen med en rigtig god produktivitet. Det er typisk dem, der har en høj mælkeydelse og formår at udnytte foderet optimalt, understreger Torben Wiborg.

I 2003 har heltidsmælkeproducenterne en lønningsevne på blot 64 kroner i timen. Det er et fald fra 78 kroner i timen i 2002. I 2004 forventes mælkeproducenternes lønningsevne at falde til 60 kroner i timen.

Hvis ellers det er en trøst for den mælkeproducerende landmand, har 2003 været endnu værre for kollegaen, der er svineproducent. I 2003 var svineproducenternes lønningsevne nemlig helt nede på 20 kroner i timen, mod 62 kroner i timen i 2002. I 2004 forventes lønningsevnen dog at stige, om end niveauet på de prognosticerede 76 kroner i timen er på niveau med en lærlingeløn.

- Som et resultat af årets lave svinenotering, der i sommer nåede bunden med 7,20 kroner pr. kg, forventes svineproducenten at afslutte 2003 med et underskud på driftsresultatet på 100.000 kroner mod et overskud på 31.000 kroner i 2002, blev det oplyst på driftsøkonomernes årsmøde.

Det værste ser dog ud til at være overstået for svineproducenterne i denne omgang. Underskuddet på 100.000 i 2003 forventes i 2004 at være vendt til et overskud på 140.000 kroner. Noteringen falder fra næste uge til 7,60 kroner kiloet, og forventningen for 2004 er 8,70 kroner kiloet - plus efterbetaling.

Chefkonsulent på Landscentret, Økonomi og Jura, Niels Peter Skrubbeltrang, har set skriften på væggen: Landbruget affolkes, og derfor skal der hentes nye kunder til butikken i Skejby, hvis den skal have en fremtid.

- Jeg ser store muligheder indenfor andre erhverv i landdistrikterne. Vi skal ikke kun lave regnskaber, som vi hidtil har gjort. Jeg mener, vi har nogle kompetencer på rådgivningsområdet, hvor vi absolut er konkurrencedygtige, lød det fra Niels Peter Skrubbeltrang, da Landsudvalget for Driftsøkonomi afviklede sit årsmøde i sidste uge.

Blandt andet pegede landskonsulenten på skatteområdet, generationsskifte, selskabsdannelse, familiejura og strategisk rådgivning i det hele taget.

Niels Peter Skrubbeltrang gjorde samtidig opmærksom på, at en udvidelse af kundegruppen vil være til gavn for ejerne og de primære kunder, landmændene.

Han påpegede således, at strukturudviklingen gør det nødvendigt for rådgivningstjenesten, på samme måde som for landbruget, at udvise en stor tilpasningsevne.

- Vi skal tage nye muligheder op og lukke ned, hvor forretningsgrundlaget ikke længere er til stede. Dermed kan vi være med til at sikre forretningsgrundlaget for en fortsat veludbygget og dynamisk rådgivningsvirksomhed ejet og ledet af landmænd, lød det fra Niels Peter Skrubbeltrang.

Landdistriktsudvikling vil også være et område, som Dansk Landbrugsrådgivning fokuserer på i 2004. Og det ikke kun i forhold til de traditionelle områder, der ligger under landdistriktspolitikken i dag.

- Den generelle landdistriktsudvikling omfatter ikke alene det primære landbrug, men alle, som er bosat i landdistrikterne. Dem skal vi servicere. Og samtidig skal vi ved en aktiv indsats være med til at præge udviklingen og sikre, at de mange landdistriktsmidler også kommer det primære landbrug til gode, påpegede chefkonsulenten.

Læs også